Vuggestuepædagog, med kærlighed til faget til Børnehuset ved Skoven
Er du en engageret pædagog, som brænder for at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene, Har du lyst til at arbejde et sted, hvor fællesskab og samarbejde er i centrum, og hvor vi har en høj social kapital. Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børns trivsel og udvikling i en vuggestue, hvor vi arbejder systematisk med den pædagogiske læreplan, Og har du lyst til at have tid til forberedelse, tæt ledelsessparring og mulighed for løbende faglig udvikling. Vil du være en del af et pædagogisk fællesskab, hvor tryghed, relationer og barnets trivsel er i fokus? Så er det måske dig, vi søger!
Dine vigtigste opgaver
Vi søger en dygtig, uddannet pædagog på 35 til 37 timer, til Larvestuen i vores vuggestue afdelingen. Børnehuset ved Skoven er en integreret institution med vuggestue og børnehave. Vuggestuen er normeret til 40 børn, fordelt på 4 stuer, med 2 pædagoger og en medhjælper på hver stue. Børnehaven er normeret til 60 børn og er fordelt på 3 stuer, med 2 pædagoger og en medhjælper på hver stue. Vi vægter et fællesskabet og det tætte samarbejde på tværs af hele huset.
Børnehuset ved skoven ligger tæt på skov og et spænende nærmiljø med søer, spænende legepladser og dyr, som vi ofte benytter i vores pædagogiske arbejde. Vi inddrager naturen og vores nærmiljø aktivt i aktiviteterne for at styrke børnenes nysgerrighed, leg og læring. Udeliv og oplevelser i naturen spiller en central rolle i vores hverdag, og vi tror på, at børn udvikler sig bedst i samspil med deres omgivelser.
Tryghed er fundamentet for al udvikling, og i vuggestuen skaber vi et miljø, hvor børnene kan føle sig hjemme og sikre. Vi sørger for faste, genkendelige rutiner, som giver børnene en følelse af forudsigelighed. Vores fysiske rammer er designet med fokus på børnenes behov – med masser af plads til leg, bevægelse og fordybelse, samt hyggelige kroge til ro og fordybelse. Vi har en velstruktureret hverdag, der hjælper børnene med at forstå deres omgivelser og skaber en rolig og forudsigelig ramme. Vi lægger vægt på faste rutiner som måltider, leg og lur, så børnene ved, hvad de kan forvente i løbet af dagen. Denne struktur giver børnene en følelse af sikkerhed, som gør dem i stand til at fokusere på leg og læring. Vi arbejder med en nærværende pædagogik, hvor vi altid har tid og opmærksomhed til det enkelte barn. Gennem tæt kontakt og relationer skaber vi et miljø, hvor børnene føler sig set og forstået. Anerkendelse er en kerneværdi hos os – vi møder hvert barn med respekt og ser dets unikke behov, interesser og følelser som vigtige udgangspunkter for vores arbejde. Hos os er barnet altid i centrum. Vi tilpasser aktiviteter og læring ud fra børnenes individuelle udviklingstrin, så de kan udfolde deres potentiale i deres eget tempo. Vi støtter børnene i deres personlige, sociale og motoriske udvikling gennem leg og læring, og vi lægger vægt på at styrke deres selvværd og tro på egne evner.
I vores børnehus tager vi udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, som danner grundlaget for alt vores arbejde med børnenes læring og trivsel. Vi lægger vægt på at arbejde målrettet og struktureret med børns udvikling og har fokus på både det enkelte barns behov og det fællesskab, de er en del af. I børnehuset har vi mange forskellige læringsrum, både indendørs og udendørs, som understøtter børns udvikling inden for sprog, motorik, sociale kompetencer og meget mere.
Vi har et godt kollegialt miljø og en høj socialkapital, hvor samarbejde og åben dialog er i fokus. Vi værdsætter sparring og faglig udvikling i hverdagen og prioriterer tid til forberedelse, så vi kan sikre en høj kvalitet i vores pædagogiske arbejde.
Vi har længe arbejdet med bloktid og prioriterer forberedelsestid til vores pædagoger, så der er mulighed for at planlægge aktiviteter, der følger læreplanens temaer. Vi har ledelse tæt på det daglige arbejde og tilbyder både støtte og sparring, så vi hele tiden udvikler os i vores pædagogiske praksis.
Vi lægger stor vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem børnehuset og vores forældre. Dette bidrager til barnets udvikling i et trygt og udviklende miljø. Gennem forældresamtaler og løbende kommunikation arbejder vi for at skabe en fælles forståelse af barnets behov og interesser, så vi sammen kan støtte dets udvikling på bedst mulig måde
Vi har et tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne og børnehaven, for at sikre et fælles kendskab til det enkelte barn. Dette for at skabe en glidende overgang for børnene fra hjemmet til vuggestue og fra vuggetue til børnehave. Sammen arbejder vi på at skabe de bedste forudsætninger for børns trivsel og læring gennem dialog og fælles mål.
Du kan læse stillingsbeskrivelse på dagtilbudsområdet her
Dine kompetencer
Hos os sætter vi barnet i centrum og skaber et trygt, stabilt og udviklende miljø med tydelig struktur, nærvær og anerkendelse. Hos os arbejder vi med faste rutiner, der giver børnene forudsigelighed og tryghed, samtidig med at vi tilpasser os det enkelte barns behov og udvikling. Vi lægger vægt på at møde hvert barn med respekt, så de kan udfolde deres potentiale i deres eget tempo.
- Er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med børns udvikling og trivsel.
- Trives i et miljø med tæt samarbejde og har en positiv indstilling til kollegialt samspil.
- Har fokus på at skabe meningsfulde og trygge relationer til børnene.
- Er fleksibel, initiativrig og klar til at tage ansvar i det daglige arbejde.
- Sikre en tryg og inkluderende atmosfære i vuggestuen, hvor børnene trives og udvikler sig.
- Arbejde tæt sammen med kolleger for at skabe en fælles retning og styrke den sociale kapital på tværs af huset.
- Deltage aktivt i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der styrker børns sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.
- Arbejde med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og sikre, at der er sammenhæng mellem mål og aktiviteter i dagligdagen.
- Udnytte systematisk forberedelsestid til at sikre kvalitet og sammenhæng i det pædagogiske arbejde.
- Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns udvikling inden for læringstemaer som leg, sprog, sociale kompetencer og naturen.
- Er engageret i børns udvikling og brænder for at skabe trygge, udviklende og lærerige miljøer.
- Skabe nærhed og en varm relation til børnene, så de føler sig trygge og værdsatte.
Det får du hos os
Vi er et børnehus som arbejder målrettet efter at skabe en hverdag, hvor børnene er i centrum, og hvor vi skaber trygge og lærerige rammer for deres trivsel og udvikling. Vi er engageret i børns udvikling og brænder for at skabe trygge, udviklende og lærerige miljøer.
- En arbejdsplads med høj social kapital, hvor samarbejde og tillid mellem medarbejdere er i fokus.
- Mulighed for faglig udvikling og sparring med engagerede kolleger.
- En hverdag tæt på børnene, hvor nærvær og omsorg er i højsædet.
- Et sundt og godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både pædagogisk frihed og struktur.
- Et stærkt fagligt fundament, hvor vi arbejder målrettet med den pædagogiske læreplan.
- Systematisk forberedelsestid, så du har tid til at planlægge og udvikle aktiviteter af høj kvalitet.
- Løbende sparring med ledelse og kolleger for at styrke faglig refleksion og videreudvikle pædagogikken i hverdagen.
- Mulighed for at indgå i et engageret team, der prioriterer faglig udvikling og et godt kollegialt fællesskab.
Hvem er vi
Distrikt Skovvejen er beliggende et dejligt naturområde tæt på Skoven. I distriktet er der 4 børnehuse, hvoraf Børnehuset ved skoven er det ene. De øvrige hedder Nord- og sydpolen, Børnehuset Lundegården og Børnehuset Valhalla. Der er ca. 90 medarbejdere og ca. 400 børn. Hvert Børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere, varetager at lede distriktet.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Nicolai Bonde Hansen pædagogisk leder på telefon 2522 8075 eller Susanne Froberg distriktsleder på telefon 4477 2515.
Du er meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en snak, inden du søger stillingen.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2024 eller snarest muligt.
Børne- og straffeattest bliver indhentet.
Stillingen er på 35 til 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist: 1. november 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.