Pædagogmedhjælper til vuggestue i Plantanbuen hurtigst muligt
Da Platanbuen sender endnu en af sine fantastiske medhjælper på uddannelse, søger vuggestuen en pædagogmedhjælper hurtigst muligt.
Nu får du muligheden for at blive en del af et fantastisk team i vuggestuen sammen med 10 andre medarbejdere. Platanbuen skal bruge en pædagogmedhjælper som kan træde i stedet for en rigtig dygtig medhjælper som skal på uddannelse. Du vil med en ansættelse i Platanbuen være ansat i hele børnehuset, men vil være fast tilknyttet en børnegruppe i vuggestuen. Erfaring vil være en fordel.
Dine vigtigste opgaver
- Som pædagogmedhjælper i Platanbuen vil din primære opgave være at støtte op om pædagogernes planlagte forløb og daglige rutiner
- Du skal kunne arbejde i fast organisering og struktur for de ansatte, hvor alle ved hvor og hvad de skal lave – dette for at skabe rum til at være sammen med børnene og dine kolleger på en god og effektiv måde.
Dine kompetencer
- Du skal kunne fokusere på husets kerneydelse, med fokus på at drage omsorg og skabe tryghed for børnene
- Du skal kunne stå for små pædagogiske forløb med en mindre gruppe børn, superviseret og oplært af pædagogerne
- Du skal kunne skabe ro omkring daglige rutine
- Du skal kunne håndtere små konflikter mellem børnene. Og du skal kunne indgå som samarbejdende kollega i både det lille team (din gruppe) og det store team (hele børnehuset).
Det får du hos os
I vores børnehus arbejder personalet ud fra et anerkendende børnesyn. Vores pædagogisk tilgang skal være empatisk og vi skal udvikle samspil mellem det pædagogiske personale og børnene. Børnene skal føle sig set, hørt og anerkendt som dem de er, i et miljø med nærværende voksne. Du skal bidrage til små og store børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle og du skal være nysgerrig på barnets perspektiv og kunne oversætte barnets intentioner.
Hvem er vi - Distrikt Baltorp
Distrikt Baltorp ligger midt i Ballerup Kommune, med gode transportmuligheder. Distriktet har syv børnehuse, herunder Kirstinevang, Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Stjernehuset og Kornblomsten.
Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Susanne Gottschalck på telefon 2173 2311.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2025 eller snarest muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 22. maj 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og eller børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.