Tre engagerede og fagligt stærke pædagoger til vuggestue og børnehave hos Børnehuset Bispevangen

Vi søger tre engagerede og fagligt stærke pædagoger til vores vuggestue og børnehave – og måske har du en kollega du vil tage under armen og sammen komme ind i et fællesskab på vores arbejdsplads.

Stillingerne er på henholdsvis 37 timer og op til 37 timer. 

Vi mangler én pædagog til vores vuggestue og to pædagoger til vores børnehave. 

Den ene stilling er et barselsvikariat. 

Stillingerne ønskes besat den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Dine vigtigste opgaver

  • Vi søger pædagoger som har en viden og positive erfaringer med, at være relationel stærk i mødet med små børn. 
  • Du skal ville arbejde med planlægning, mindre grupper og leg/aktiviteter der er tilpasset aldersgruppen. 
  • Det forventes, at vores nye kollegaer ser forældrene som vores tætte samarbejdspartnere og, at de opleves som en del af vores børnehus. 
  • Derudover har vi fokus på at arbejde med familien som en helhed og har herigennem et tæt tværfagligt samarbejde. 

Dine kompetencer

  • Børnehusets værdier bygger på, at medarbejderne er fælles om at løfte kerneopgaven, at samarbejde bliver et nøgleord og at den enkelte medarbejder er åben og imødekommen i sin personlighed. 
  • Derudover er loyalitet en vigtig forudsætning og det, at vores nye kollega er fleksibel i forhold til det at indgå i fællesskabet på vores arbejdsplads. 
  • Medarbejdere og ledelse er tæt om at løfte kerneopgaven.
  • Vi søger pædagoger med en høj faglighed, et ordentligt og respektfuld menneskesyn, da Børnehuset Bispevangen skal opleves som et mangfoldigt og nærværende sted for medarbejdere, børn og forældre. 

Det får du hos os 

  • Et hus der bygger på en fælles kultur, hvor der er god stemning, en åben og ærlig kommunikation, samt en nærværende og respektfuld tilgang til hinanden.
  • Vi er anerkendende og støttende i mødet med hinanden, vores børn og forældre. 
  • Ledelse tæt på. Vi er fra 1. juni 2025, to pædagogiske ledere i huset, som er tilknyttet én afdeling hver.
  • Vi tilbyder et fagligt og velfunderet personale, som har fokus på samarbejdet og, som både tænker bredt og stort når faglighed og praksis skal hænge sammen.
  • Vi kan tilbyde et hus, hvor medarbejderne har indflydelse og bliver inddraget i de beslutninger der træffes. Et nøgleord for os er, at medarbejderne oplever ejerskab både fagligt og i praksis.
  • Et hus som bygger på et godt og solidt forældresamarbejde. Vi har en positiv, imødekommende og tilfreds forældregruppe som vi værner om.

Hvem er vi
Børnehuset Bispevangen søger nu en ansvarsfuld, omsorgsfuld og faglig velfunderet pædagog som skal indgå i et samarbejde omkring ca. 40 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn. 

Vuggestuen er organiseret i fire teams, men samarbejdet vil både være i eget team og på tværs af huset. Vi har tæt samarbejde mellem vuggestuen og børnehaven hvor vi har et stort fokus på den glidende overgang. Vi har et tæt samarbejde med vores familier, hvor tilknytning er et stort fokus.

I Distrikt Baltorp der syv børnehuse, hvoraf Bispevangen er det ene. De øvrige afdelinger hedder Kirstinevang, Stjernehuset, Kornblomsten, Grantoften, Askelunden og Platanbuen. Hvert børnehus har ansat en eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat én distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere, varetager ledelsen i hele distriktet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Maria Bjørkmann på telefon 4477 1825.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Barselsvikariatet er en tidsbegrænset stilling.

Ansøgningsfrist: den 31. maj 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og fritidsordning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Maria Nordgreen Bjørkmann
Telefonnummer: 4477 1825
Lokation: Bispevangen, 154, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478