To socialfaglige konsulenter til Center for Børn og Ungerådgivning

Vi er vilde med myndighedsarbejdet på det specialiserede børneområde! Har du det ligesom os, så er det måske dig vi søger? 

Er du en af vores to nye faglige konsulenter til Børne- og Ungeafsnittet I Ballerup kommune? Vi har en midlertidig periode haft fire socialfaglige konsulenter og det vil vi nu gøre permanent, da vi har fundet ud af, at det virker for os – og dermed for borgerne – at have tæt faglig konsulentstøtte til børne- og ungerådgiverne. 

Har du masser af mod og masser af energi til fagligt at understøtte et stort hold af stærke børne- og ungerådgivere særligt med fokus på systematisk sagsarbejde? Motiveres du af at befinde dig i et storrumskontor fyldt med gode kollegaer med vidt forskelligt erfaringsniveau, hvor du skal formidle viden og visioner så rådgiverne sammen med børnene, de unge og familierne kan finde den bedste vej videre? Og trives du med at løse ting sammen med andre, på tværs og i fællesskab?

Så skal du bare læse videre.

 Dine vigtigste opgaver

  • Som faglig konsulent i Børne- og ungeafsnittet understøtter du rådgiverne i deres daglige arbejde, foretager sagsgennemgange, har fokus på systematisk sagsarbejde, samt varetager en række koordineringsmæssige og faglige sparringsopgaver
  • Du vil være afgørende for at understøtte den daglige drift og samtidig sikre, at nye udviklingstiltag implementeres
  • Du er en stærk formidler, har gode relationelle kompetencer samt en åben og anerkendende arbejdsstil
  • Du bidrager til, at sagsbehandlingen har en høj kvalitet, samt at rådgiverne i afdelingen er klædt tilstrækkeligt på fagligt og juridisk til at løse opgaverne bedst muligt og sammen med børnene, de unge og familierne
  • Du indgår i et tæt samarbejde med de andre faglige konsulenter og ledergruppen. Vi er nemlig et fællesskab omkring opgaverne og står aldrig alene. 

Dine kompetencer 

  • Er uddannet socialrådgiverbrænder for myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet
  • Har en solid socialfaglig baggrund og erfaring inden for børne- og ungeområdet
  • Formår at begejstre og inspirere rådgiverne – og tør gå lidt længere - samt medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • Understøtter at børn, unge og familier modtager rette hjælp på rette tidspunkt – og tør tænke nye tanker og ideer og bringe dem i spil
  • Er helhedsorienteret og kan samarbejde på tværs
  • Loyalt kan stå i krydspresset mellem ledelse og medarbejdere.

Det får du hos os 

  • Et spændende job, hvor du har mulighed for at inspirere og udvikle dig som faglig koordinator
  • Fagligt dygtige medarbejdere, der kan og vil - og har højt fokus på børnene, de unge og familierne
  • Gode kollegaer, der hjælper hinanden på tværs
  • Et stærkt fagligt udviklende miljø både i afsnittet og i hele kommunen
  • God oplæring med fastlagt introprogram
  • Mentorordning med en kollega og plads til sparring om den daglige konsulentopgave
  • En del af en stor arbejdsplads
  • En arbejdsplads, hvor vi tror på, at vi kan så meget hvis vi hjælpes af og har en anerkendende og kreativ tilgang 
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Supervision ifht. konsulentopgaven sammen med de andre konsulenter.

Hvem er vi
Børne- og Ungeafsnittet i Ballerup Kommune er en del af Center for Børn og Ungerådgivning – her er vi sammen med PPR, familiehuset og sundhedsplejen.  Vi varetager sagsbehandlingen for sårbare gravide, børn og unge i alderen 0-23 år samt deres familier.

Vi er godt i gang med at implementere Barnets Lov og vi syntes det går godt. Vi er særligt stolte af, hvordan vi nu får inddraget børnene og de unge endnu mere i deres egen sag og hvordan vi forsøger at skabe løsninger sammen med borgerne.

Vi er ca. 50 rådgivere og du skal være faglig konsulent på tværs af alle. Vi har en gruppe af konsulent som består af 4 faglige konsulenter, en skolekonsulent og en forhandlingskonsulent. 

Rådgiverne er inddelt i distrikter, efter kommunens skoledistrikter, men du vil gå på tværs og vil også få særlige fokusområder, alt efter dine kompetencer. Rådgiverne varetager hele sagsbehandlingen fra 0-23 og har også sager med handicapkompenserende ydelser – vi er organiseret omkring opgaven på den måde, for at skabe kontinuitet og sammenhæng for borgerne.

Vi er meget optaget af at sikre en god og ordentlig opfølgning i sagerne, så børnene, de unge og familierne oplever at vi er tæt på dem og at vi justerer indsatserne alt efter behov 

I Ballerup Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Fællesskaber for alle – alle i fællesskab” og vi mener det! Både for de børn, unge og familier vi samarbejder med, men også for os selv. Vi lykkedes bedst i fællesskab. 

Vi arbejder ud fra ”Sammenhængende Borgerforløb” hvor vi sikrer at alle relevante parter og de unge og familierne, sammen tager de beslutninger der skal tages, for at skabe den videre vej ud i fællesskaberne for børnene, de unge og familierne. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Afsnitsleder Karen Frost på telefon 2383 6403.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 3. juni 2025. 

Stillingerne er som udgangspunktet på 37 timer og er faste stillinger. 

Ansøgningsfrist: 27. maj 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattest. 

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Socialrådgivere - socialformidlere, KL
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Karen Mousten Frost
Lokation: Hold-An Vej, 7, 2750, Ballerup, Danmark
Telefonnummer: 2383 6403
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478