Vi har gjort noget endnu bedre i Ballerup Hjemmesygepleje.
Vi har de seneste 2 år arbejdet målrettet med selvstyrende teams, faglig kvalitet og ansvar for borgerne. Vi oplever nu mange gevinster, deriblandt en langt højere kontinuitet hos borgerne og en øget arbejdstilfredshed hos medarbejderne.
Vi er en sygeplejegruppe på 40 medarbejdere fordelt over dag-, aften- og nattevagter, og vi søger nu én dygtig nattevagt sygeplejerske til vores natte team. Du vil om natten få to gode kolleger enten er SSH eller SSA, og en god sygeplejerske kollega som du arbejder på skift med.
Hos os er det vigtigt at alle føler sig som en del af det fælles sygeplejeteam, uanset hvornår på døgnet man arbejder.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Det får du hos os
Vi fokuserer på, at alle føler sig trygge og klædt på til de opgaver, der skal varetages, og vores nye kolleger får en grundig og tilrettelagt introduktion.
Du bliver tilknyttet en mentor og får et introprogram der passer til dig og de kompetencer, du har med dig. Rammerne er cirka 4-8 uger i introduktion og herefter planlagt opfølgning i op 3-6 måneder.
Vi har længe arbejdet i omsorgssystemet Nexus og arbejder med tidstro dokumentation via iPad. Vi har vores egen projektkoordinator på Nexus, som kontinuerligt og i tæt samarbejde med de udekørende sygeplejersker arbejder på korrekt anvendelse og udvikling af Nexus.
Mødetiden er kl. 23.00-7.30, 7/7 ordning på 29,75 timer om ugen i ulige uger.
Hele hjemmesygeplejen og hjemmeplejen for Ballerup Kommune er samlet på én matrikel. Vi er spredt i alder, anciennitet og interesseområder. Stemningen hos os er præget af humor, gensidig respekt og sammenhold samt engagement og høj faglighed.
Som ansat i Ballerup hjemmepleje er der rig mulighed for at lære dine kolleger at kende i sociale sammenhænge uden for arbejdstid. Der arrangeres i huset fredagsbarer, julefrokost og banko og derudover kan du for kun 50 kr. om måneden benytte fitnessrummet i kælderen så meget som du har lyst. Som sygeplejeteam mødes vi også ind imellem til f.eks. bowling.
Hvem er vi
Vi er en sygeplejegruppe på 40 medarbejdere fordelt over dag-, aften- og nattevagter.
Ballerup er en geografisk stor kommune og for at holde kontinuiteten og højne kendskabet til borgerne er vi inddelt i to medstyrende miniteams, Syd og Nord. Vi har et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som ligeledes arbejder i faste teams. Det betyder, at de, der kommer i borgers hjem, stort set er de samme. Den geografiske inddeling betyder selvfølgelig også, at vi har meget mindre køretid.
I sygeplejen har de medstyrende teams betydet, at alle har en afgørende stemme og rolle i planlægning af dagen, samt en tæt sparring med kolleger om borgerforløbene.
Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde både internt i vores samlede syge- og hjemmepleje, hvor vi dagligt mødes til triagering. Eksternt samarbejder vi dagligt med praktiserende læger, hospitaler, diætister med flere. Alt dette så vi oplever en høj kvalitet i vores arbejde med borgerne.
Vi har i sygeplejen ansat ressourcepersoner, som arbejder meget tæt sammen med de udekørende sygeplejersker. Vi har lige nu 2 kontinenssygeplejersker, en sårsygeplejerske, en diætist og en stomikoordinator. Alle samarbejder tæt med vores sygeplejekoordination, som varetager visitation og myndighedsopgaver.
De udekørende sygeplejersker har ligeledes forskellige funktioner, som sikrer udvikling og vidensdeling i teamet.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Line Holm Knudstrup på telefon 7230 9400. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2024 eller hurtigst muligt.
Vi holder samtaler i uge 43.
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.