Sygeplejerske i aftenvagt til Lundehaven og Rosenhaven

Trives du med selvstændig opgaveløsning, hvor det at have fagligt overblik, tage ansvar og træde til i akutte og komplekse situationer føles som en naturlighed – vil vores tilbud måske være noget for dig.

Din tværgående funktion på vores to plejecentre Rosen– og Lundehaven vil også i aftenvagt være at sikre faglighed i plejen, kompetenceudvikle, lede sygeplejen og sikre trivsel på plejehjemmet. Vi arbejder ud fra en kultur, som arbejder på at være en udviklings- og læringskultur.

Sygeplejefagligt er din kerneopgaven at støtte op om og medvirke til, at beboerne får mulighed for, at leve et så værdigt og meningsfuldt ældreliv som muligt.

Om du er erfaren eller nyuddannet er underordnet. Ring for at høre mere!

Dine vigtigste opgaver
Vi søger en kollega, som gennem samarbejde vil løfte opgaven ved at støtte op om, at beboerne får mulighed for at leve et liv så tæt som muligt på deres levede liv. 

  • Skabe refleksion i mødet med kolleger og støtte op om samarbejde med pårørende
  • Sikre den sygeplejeagtige indsats bliver fulgt. Dette sker ved daglige morgenmøde og triage, hvor du også får indblik i beboerforløbene, samt ugentlig lægekontakt. 
  • Holde fokus på et højt fagligt niveau gennem systematisk brug af kompetenceskemaer
  • Sikre den røde tråd i dokumentationen 
  • Sammen med ledere og vores kvalitets- og udviklingssygeplejerske er du med at sikre den faglige fremdrift, implementering og udvikling. Der afholdes strukturerede møder.

Dine kompetencer

  • Bred klinisk erfaring eller nyuddannet. Gerne erfaring fra arbejdet med ældre.
  • God til at skabe og vedligeholde relationer
  • Holde overblikket og skabe struktur 
  • Har og motiveres af at undervise og udvikle andre faggrupper
  • Mestre eller blive oplært til at kunne varetage opgaverne omkring kompleksiteten i den ældres tilværelsen, samt at sikre en værdig afslutning
  • Trives i en dagligdag med mange bolde i luften.

Det får du hos os

  • En arbejdsplads der arbejder målrettet på at sikre kvalitet og faglig udvikling, og som har social kapital som et bærende element i hverdagen. Vi prioriterer kompetenceudvikling, både individuelt og i samarbejdsrelationer. 
  • Fleksibilitet i arbejdstiden og tilrettelæggelses af egen arbejdsdag
  • Fælles sygeplejemøder på tværs af de to søsterplejehjem og på tværs i Ballerup Kommune
  • Mulighed for uddannelse 
  • Arbejdet tager udgangspunkt i værdierne inden for social kapital. Vi er ved at implementere TeamEffect. 
  • God og nærværende ledelse, sammen opnår vi trivsel. Vi skaber tryghed og nærvær ved, at møde hinanden med respekt, omsorg og åbenhed.
  • Et introduktionsprogram tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer.

Hvem er vi
Lundehaven ligger lige ved Skovlunde Station og har plads til 48 beboere. I tilknytning til plejehjemmet ligger ældreboligerne, som Lundehaven leverer ydelser til. Beboerne i ældreboligerne er en aktiv del af plejehjemmet. Kommer du i bil, er der gratis parkering.

Lundehaven har et søsterplejehjem, Rosenhaven.  Lundehaven og Rosenhaven har fælles MED og vi støtter op om forskellighederne, men med samme ensartede kvalitet.

Afdelingens personale består af sygeplejersker, klinisk vejleder, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere samt ikke uddannede. Til plejehjemmene er tilknyttet en kvalitet- og udviklingssygeplejerske. 

Lundehaven er desuden uddannelsessted for studerende og elever med en nystartet studieunit.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Plejehjems leder Charlotte Grønning på mobil 20691326, hvor funktionsbeskrivelse kan rekvireres. 

Du kan læse mere om os på lundehaven.ballerup.dk og  rosenhaven.ballerup.dk     

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato efter nærmere aftale. Stillingen er på 28 timer. Der er mulighed for flere timer, hvis du ønsker det. 

Ansættelsessamtaler afholdes i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Ansøgningsfrist: den 28. juni 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-07-2024
Ugentligt timetal: 28 timer
Stillingskategori: Sundhed, Ældre
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Syge- og sundhedspersonale - basis, KL
Særlige krav: Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Charlotte Grønning Jørgensen
Telefonnummer: 2069 1326
Lokation: Skovlunde Torv, 10, 2740, Skovlunde
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478