Er du klar til at gøre en forskel for voksne med autismespektrumforstyrrelser og varige funktionsnedsættelser?
Hos Stokholtbuen i Ballerup søger vi nu engagerede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til et botilbud, hvor du bliver en central del af både den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats.
Om jobbet
Som social- og sundhedsassistent eller -hjælper hos Stokholtbuen bliver du en vigtig del af et tværfagligt team, der arbejder med at sikre en helhedsorienteret og specialiseret indsats for vores beboere. Du vil være tæt på både pædagogiske og sundhedsfaglige beslutninger og bidrage til, at beboerne får den støtte, de behøver i deres daglige liv.
På Stokholtbuen bliver du en del af et engageret arbejdsfællesskab i løbende udvikling. Vi står midt i spændende forandringsprocesser, hvor medarbejdernes viden og erfaring er centrale for at sikre en høj kvalitet i den pædagogiske indsats.
Som medarbejder får du mulighed for at være tæt på beslutninger og bidrage aktivt til udviklingen af praksis. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog og fælles ansvar – og vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen.
Du vil løbende få mulighed for faglig opkvalificering og kompetenceudvikling, så du er godt klædt på til at arbejde med målgruppen og den specialiserede indsats, vi leverer.
Dine vigtigste opgaver vil være
Dine kompetencer
Det får du hos os
Om Stokholtbuen – Hvem er vi
Stokholtbuen er et helhedstilbud under Ballerup Kommune, der tilbyder botilbud og aktivitets- og samværstilbud til voksne med psykiske og fysiske udviklingshandicap, herunder autismespektrumforstyrrelser. Vi tilbyder en tværfaglig indsats med fokus på selvbestemmelse, selvstændighed og mestring gennem rehabiliterende, kompenserende og aktiverende tilgange.
Tilbuddet er beliggende på Stokholtbuen 13-23 i Herlev og drives af Ballerup Kommune under servicelovens §§104 og 108. Vi har plads til 36 beboere. Seks af beboerne bor i skærmede boliger, hvor de får intensiv støtte i mange af døgnets timer. De øvrige beboere bor i boligmiljøer med mellem tre og otte beboere, hvilket giver mulighed for at indgå i et socialt liv i fællesskab med andre.
Beboerne tilbydes støtte i praktiske opgaver, egenomsorg, socialt liv, sundhed, kommunikation, mobilitet, samfundsliv og omgivelser.
Derudover arrangeres fælles aktiviteter som mandagsbål, fødselsdagsfejring, fastelavn og caféaftener, samt særlige arrangementer i vores sansehave og deltagelse i musikfestivaler.
Vi er i alt ca. 100 fastansatte medarbejdere på tilbuddet.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i stillingen eller har spørgsmål, kan du kontakte konstitueret forstander Henriette Bækdahl Christensen på telefon 2367 3208 på hverdage mellem kl. 8 og 10.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er snarest muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling med skiftende dag-, aften- og weekendvagter.
Ansøgningsfrist: mandag d. 16. juni 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.