Pædagogmedhjælper til Børnehuset Askelunden

Vil du være med til at skabe trygge og lærerige rammer for vores skønne børn? Og kan du smitte med engagement og glæde? Har du særlige kompetencer eller interesse for overgang fra børnehave til skole. 
Så er det lige dig vi mangler.

Børnehuset Askelunden er et mindre børnehus med 26 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores børnehave 37 timer ugentligt fra den 01. juni 2025 eller snarest derefter.

Dine vigtigste opgaver
Vi søger dig, der begejstres af børn. Du er god til at lege, og igennem legen har du fokus på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du er optaget af at udvikle en pædagogisk praksis, hvor social inklusion og sprog er de overordnede pejlemærker.

Dine kompetencer

  • Du kan med faglighed, engagement, glæde og entusiasme deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske arbejde
  • Du er undersøgende på børnenes intentioner og arbejder ud fra barnets perspektiv
  • Du kan arbejde systematisk og struktureret, fordi du ved, at små børn oplever tryghed gennem rutiner og fast struktur
  • Du har et godt overblik og kan tilrettelægge fleksible og trygge pædagogiske rammer, som børn trives i.

Det får du hos os 
Vi har fem børnegrupper i alt. To vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Samlet har vi gennemsnitligt 65-70 børn.

  • I Børnehuset Askelunden arbejder vi ud fra et inkluderende grundsyn, hvilket i praksis betyder, at vores hverdag er meget foranderlig, da vi justerer praksis løbende for bedst muligt at imødekomme de forskellige behov, der er i den aktuelle børnegruppe
  • Vi er åbne for udfordringer, udvikling af det pædagogiske arbejde og vi arbejder med udvikling af hele personalegruppen
  • Vi arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn, hvor nysgerrigheden på andres tanker og handlinger har betydning for, hvordan vi agerer
  • Et børnehus med høj faglighed og med fokus på pædagogisk udvikling og kvalitet
  • Imødekommende, engagerede og gode kollegaer, der vægter refleksion, åbenhed og humor højt
  • Derudover har vi huset fuld af en masse skønne børn og en interesseret og engageret forældregruppe.

Hvem er vi
Distrikt Baltorp er et område, beliggende midten i Ballerup Kommune med 7 børnehuse, Kirstinevang, Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Stjernehuset, Kornblomsten og Platanbuen. 

Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet. 
Distriktet arbejder sammen om bl.a. kommende skolebørn, sprogarbejde og temadage hen over året.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Sandie Hjorth på telefon 4477 2125.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er d. 1. juni. 2025 eller efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 8. maj 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest og børneattest. 

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-06-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Sandie Betina Hjorth
Telefonnummer: 4477 2125
Lokation: Grantofteparken, 2, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478