Pædagog til Børnehuset Regnbuens børnehave

Kunne du tænke dig at arbejde med neuroaffektiv pædagogik, så skal du kigge på denne stilling hos os. Vi er nemlig i fuld gang med at øve os i dette, hvilket betyder vi har et stort fokus på den gode tilknytning og det relationelle arbejde.

Vi er med i projekt Sammen om børn, hvor vi har fordybet os i at lave fællesskaber sammen med forældrene omkring børnene. Det har ført til, at en stor del af personalegruppen er uddannet gennem Susan Hart i blandt andet kurset: Forældre på alle strenge og Theraplay. Enkelte er også i gang med at lære og inddrage arbejdet med Nussa metoden i hverdagen. 

Kom og vær med til at gøre en forskel sammen med os andre.

Dine vigtigste opgaver

  • Skabe trivsel og udvikling for børnene sammen med gode kolleger.
  • Bidrage med faglighed og godt humør.
  • Styrke forældresamarbejdet.
  • Være en positiv rollemodel for børn og kolleger.

Dine kompetencer

  • Du har øje for det enkelte barn og kan se det store i det små.
  • Du kan arbejde både som holdspiller og selvstændigt.
  • Du kan reflektere over den pædagogiske praksis og finde mulighed for udvikling.
  • Du kan arbejde struktureret og stadig være fleksibel i tanke og handling.
  • Du kan være åben og respektfuld i forældresamarbejdet.

Det får du hos os

  • En god arbejdsplads med fokus på det gode kollegaskab og faglige ambitioner.
  • Vi er et lille hus hvor der er kort til både leder og nærmeste kollega og vi vægter et tæt samarbejde. 
  • Vi har både fagligheden og det gode humør med på arbejde.
  • Vi er en del af et distrikt, der prioriterer faglighed og kompetenceudvikling højt. 
  • Vores udgangspunkt er systemisk, og vi har ambitioner om at arbejde neuroaffektivt.
  • Sammen afholder vi workshops, uddannelsesdage og kurser med fokus på at blive bedre pædagoger.

Hvem er vi
Vi er et lille børnehus med én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi ligger tæt på natur og grønne områder. I alt er vi syv pædagoger i huset og tre medhjælpere. Vi spænder bredt i forhold til alder og anciennitet.

Vi er et lille hus og kan derfor arbejde fleksibelt på tværs af grupper, og vi lægger vægt på at tage fælles ansvar for de pædagogiske opgaver der opstår i hverdagen.

Vi arbejder struktureret og har samtidig fokus på, at der også er plads til børnenes input, spor og eget initiativ. Der er dage med aktiviteter for storegruppen, fælles ture, fokus på sprogstimulering og styrkelsen af udvalgte børnefællesskaber. Der er 1 time om ugen til forberedelse, planlægning og evaluering pr. pædagog.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontaktepædagogisk leder, Eva Mikkelsen på telefon 2041 3841 eller distriktsleder Anette Lykke på telefon 4477 1848.

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 15. juni 2025, eller hurtigst muligt derefter.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er på som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 2. juni 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 15-06-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og fritidsordning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Eva Mikkelsen
Telefonnummer: 2041 3841
Lokation: Magleparken, 78, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478