Læsevejleder og klasselærer i indskolingen

Er du erfaren og ambitiøs læsevejleder på udkig efter nye udfordringer, så har vi jobbet du skal søge. 

Vi har en fuldtidsstilling, hvor arbejdet som læsevejleder med koordination, sparring med kolleger og målrettet læseundervisning fylder 40 procent, mens rollen som klasselærer med dansk i indskolingen fylder 60 procent.

Vi har et helt særligt fokus på læsning og sprogudvikling på alle klassetrin. Det kræver en læsevejleder med struktur, overblik og rigelige mængder af inspiration.

Dine vigtigste opgaver

  • Klasselærer og dansklærer i 1. klasse.
  • Ankerperson i udvikling af skolens målrettede læseindsats
  • Tæt samarbejde med de øvrige indskolingslærere om elevernes læring og trivsel
  • Samarbejde med skolens ressourceteam, som du bliver en vigtig del af. Ressourceteamet består af læsevejledere og øvrige vejledere på begge skolens matrikler. 

Dine kompetencer

  • En afsluttet læreruddannelse med dansk som linjefag og en påbegyndt eller afsluttet læsevejlederuddannelse
  • Blik for den enkelte elev – og kan handle aktivt på det. Hos os tror vi på, at alle børn gør deres bedst, mens vi som professionelle skaber rammer og struktur, der fremmer deres succes, læring og udvikling
  • Stærke relationskompetencer - du bevidst arbejder med relationsdannelse og forstår vigtigheden af din relation til kolleger og elever og dens betydningen for deres udvikling og læring
  • Tydelig klasseledelse– du kan etablere en god og tryg ramme som fundament for trivsel og læring
  • Vilje og lyst til samarbejde – vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor samarbejde fremmer trivsel og faglighed hos både børn og voksne
  • Menneskeligt overskud som smitter.

Det får du hos os

  • En mentor det første år – vi ønsker, du kommer godt fra start og får en sparringspartner
  • Et stærkt socialt fællesskab – vi prioriterer trivsel og plads til sjov. Vi har løbende sociale arrangementer og det gode kollegaskab vægtes højt
  • Et stort fagligt fællesskab – hvor vi ofte mødes i faglige fællesskaber i afdelingen eller på tværs af matriklerne  
  • Stor medindflydelse - vi arbejder aktivt på at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Dette sker bl.a. gennem inddragelse af medarbejderne i dagligdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver.

Vi brænder for vores arbejde på en arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens. Vi drives af vores faglige og personlige ambitioner på alle børns vegne, og vi støtter hinanden, når det bliver svært.

Som lærer står du aldrig alene med dine opgaver. Ud over dine nærmeste kolleger, teammakkere og ledelsen, har vi også et ressourceteam med pædagogiske og faglige vejledere, som du bliver en del af og et tæt samarbejde med PPR. Dertil løbende kompetenceudviklingsmuligheder på flere niveauer.

Hvem er vi
Baltorpskolen består af to afdelinger, Rugvænget og Grantoften, med samlet ca. 900 elever, der er ligeligt fordelt på matriklerne. 

Vi er en helt almindelig folkeskole, som har en ualmindeligt stor betydning for vores familier her i distriktet. Vi har flotte faciliteter både på skolen og i nærområdet, som byder på dejlig natur og mange muligheder.

Vi er altid i udvikling, og vi vil gerne have dig med. Vores arbejde kræver at vi bliver dygtigere hver dag.

Vi prioriterer årgangssamarbejde og har ugentlige skemalagte teammøder på årgangene. 

BALTORPSKOLEN – PROFILSKOLE
Ind i verden. Sammen

Baltorpskolen har den internationale dimension som profil. Sprog, erhverv og kultur vil være bærende elementer for vores skole og i kerneopgaven. Vi tager på lejrskole/skolerejse tre gange i løbet af skoleforløbet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakt pædagogisk leder Kathrine Mikkelberg på telefon 2119 2074. 

Hvis du har lyst, kan vi også aftale et besøg på skolen. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2024. 

Ansøgningsfrist: 23. maj 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os. 

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. 

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 1. august 2024.
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Lærere m.fl. i folkesk. og spec.undervisning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Kathrine Mikkelberg
Telefonnummer: 2119 2074
Lokation: Platanbuen, 1, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478