Her er muligheden for at gøre dine første erfaringer som lærer allerede mens du afslutter din uddannelse hos Københavns Professionshøjskole på 4. årgang. På Baltorpskolen i Ballerup kommune opretter vi i samarbejde med Københavns Professionshøjskole en uddannelsesstilling, som er tilrettelagt, så du har tid til at studere og arbejde parallelt.
Vi giver dig den fulde oplevelse af lærergerningen i en 15 timers stilling. Du får ansvar og opgaver på vilkår som vores øvrige lærere, men med erfarne kolleger omkring dig til at sikre at du får den nødvendige støtte. I arbejdstiden er der taget højde for, at du kan passe dit studie sideløbende, og vi vil selvfølgelig være fleksible i de perioder hvor du har brug for mere fokus på dit studie.
Stillingen er i en 1. klasse, og der indgår klasselærerfunktion i samarbejde med en erfaren kollega. Du vil også indgå i teamsamarbejde med de øvrige lærere på årgangen, andre matematik- og idrætslærere og skolens øvrige personale. I indskolingen vil du også opleve et tæt samarbejde med pædagoger som har en vigtig funktion i undervisningen.
Baltorpskolen afdeling Grantoften
Baltorpskolen er en skole i Ballerup Kommune fordelt på to matrikler/afdelinger. Denne stilling er på vores afdeling i Grantoften, som både ligger tæt på stationen og midt i grønne områder.
Vi har på Grantoften to spor fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vores elever kommer fra vidt forskellige kulturelle og familiemæssige baggrunde, og de har behov for lærere som interesserer sig for dem og deres individuelle forudsætninger.
For at give vores elever de bedste muligheder for at lykkes, har vi en særlig læseindsats med fokus på læsning i alle aldre og alle fag. Der ud over bruger vi skak som et element i børnenes almene dannelse, og vi lægger meget energi i at sikre god trivsel i alle klasser.
Hvis du vil være en del af Baltorpskolen, forventer vi at:
Vi garanterer til gengæld at Baltorpskolen byder på et udfordrende og udviklende miljø for dig som ung lærer. Hos os får du brug for alle dine kompetencer indenfor didaktik, klasseledelse og relationsdannelse, og vi står klar med al den støtte du har brug for. Hos os vil du blive mødt med tillid og højt humør, og du vil fra første dag opleve, at vi har brug for dig og alt hvad du kan. Det er første gang, vi har mulighed for en uddannelsesstilling som denne, og vi glæder os til at komme i gang.
Vi har mange unge lærere på skolen, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at du finder dig godt til rette hos os. Når du er færdig med din læreruddannelse, vil der være mulighed for at blive fastansat hos os i en fuldtidsstilling.
Vil du vide mere
Ønsker du at vide mere om os eller om denne stilling, er du velkommen til at Kontakte indskolingsleder Kathrine Mikkelberg på telefon: 4016 8415. Du er også meget velkommen til at komme og besøge os, hvis du har lyst.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2025.
Der holder ansættelsessamtaler onsdag den 4. juni.
Stillingen er som udgangspunktet på 15 timer.
Ansøgningsfrist: 30. maj 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Der er en god aftale mellem Ballerup Lærerforening og Ballerup Kommune, hvilket har betydning for arbejdstid og løn.
Vi indhenter børne- og straffeattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og foreløbigt uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.