Lærer til Skovvejens Skole Vest med kompetencer inden for håndværk og design (HDS), samt andre fag i folkeskolen

Skovvejens Skole har lige nu mulighed for at ansætte en dygtig lærer, som skal bidrage til udviklingen af håndværk og design på Skovvejens Skole, med opstart i august 2025.   

Skriv en kort ansøgning – det er din profil (CV) og din personlighed, der er i centrum og som vi forhåbentlig skal lære bedre at kende. 

Dine vigtigste opgaver

  • Undervisning i håndværk og design (HDS) og andre fag i folkeskolens fagrække ­– afhængig af din profil, herunder uddannelse og erfaring.
  • Bidrage til den forsatte udvikling af Skovvejens Skole.
  • Være i tæt dialog med kollegaer og ledelsen.
  • Det er en fordel, hvis du kan undervise i billedkunst, musik, natur og teknik (N/T) eller lignende. 

Dine kompetencer
Som skole har vi nogle værdier, som vi forventer at du kan se dig selv ind i. 
Det er vigtigt for os, at du: 

  • Er læreruddannet.
  • Har høje faglige ambitioner.
  • Er god til klasserumsledelse og har et anerkendende børnesyn.
  • Er klar i din kommunikation og forventninger til både børn og voksne.
  • Er faglig dygtig og brænder for undervisning og for at arbejde med børns faglige og sociale udvikling og trivsel.
  • Har erfaring med og kan skabe et trygt og bæredygtigt forældresamarbejde.


Det får du hos os

  • Skovvejens Skole Vest er en tosporet matrikel, som går fra 0. – 6. klasse.
  • Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig at blive en del af en kompetent og engageret personalegruppe. 
  • Vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt, og vi stræber efter at skabe den bedst mulige skole for alle. 
  • Vores ledere, ser det som en opgave og mål, at være tæt på dig og dit team i dagligdagen. Det betyder, at du vil opleve, at vi er synlige og tilgængelige og klar til at sparre med dig om alt fra undervisning til forældresamarbejdet.
  • Vi er fleksible omkring tilstedeværelse og kommunen har en lokalaftale, som sikrer lærerne gode forhold og god løn, herunder tid til mødeaktivitet, forberedelse og undervisningsloft. 

Hvem er vi
Du bliver en del af en stor samlet distriktsskole på to matrikler, med cirka 1000 elever, 130 medarbejdere og en stor samlet ledelse – herunder en distriktsskoleleder, en administrativ leder, en BFO leder og fem pædagogiske ledere (en for hver afdeling). 

Der er et tæt samarbejde mellem vores to matrikler.

Skovvejens Skole er en forankret folkeskole i et attraktivt lokalområde i Ballerup Kommune.

Du bliver en del af en skole i udvikling, hvor der er humor og højt til loftet.

Vil du vide mere
Er du interesseret i ovenstående, så kan du kontakte pædagogisk leder for mellemtrinnet, Kim Skovgaard Blom på telefon 4477 3654 eller pædagogisk leder for indskolingen, Mette Ruus på telefon 4175 0588.

Du er meget velkommen til at besøge skolen efter aftale til en uformel snak og en rundvisning. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. august 2025. 

Ansættelsessamtaler finder sted efter løbende og på fastsatte datoer, som er den 21. og 22. maj 2025.  

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling

Ansøgningsfrist: den 20. maj 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Lærere m.fl. i folkesk. og spec.undervisning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Kim Skovgaard Blom
Telefonnummer: 4477 3654
Lokation: Skovvej, 55, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478