Lærer der brænder for at gøre en positiv forskel for børn, og som er dygtig til matematik og idræt til 1. årgang på SMUK skole

Måløvhøj Skole, afdeling Måløv, søger en ambitiøs og relationel stærk lærer med linjefag i matematik og idræt. Stillingen rummer matematik i de to kommende 1. klasser, samt idræt. 

I dit skema for kommende skoleår er der også prioriteret to-lærer-tid, så du sammen med dine klassemakkere, samt faglige sparringspartnere har mulighed for at iværksætte forskellige forløb sammen i relevante klasser i indskolingen.

Dine vigtigste opgaver

  • Undervisning i matematik og idræt i indskolingen.
  • Stillingen indbefatter også delt klasselærerfunktion.

Dine kompetencer

  • Har linjefag eller stor erfaring med at undervise i matematik og idræt i indskolingen, gerne med interesse for billedkunst og håndværk/design.
  • Udstråler empati og glæde ved samværet med skolens elever og er dygtig til at arbejde med og i tillidsfulde relationer. 
  • Har evnen til at skabe differentierede og motiverende læringsmiljøer.
  • Kan skabe ro og læringsglæde gennem tydelig klasseledelse.
  • Kan skabe udviklende læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Er engageret, idérig og kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kolleger.
  • Er kreativ og åben for at bruge forskellige undervisningsmetoder og materialer, der fremmer både faglig udvikling og kreativ udfoldelse.
  • Er en positiv og samarbejdsvillig person, der bidrager til teamsamarbejdet og et godt arbejdsmiljø.
  • Sætter sine faglige og didaktiske perspektiver i spil i den fælles udvikling af skolen, og som ser fællesskabet som en styrke.

Det får du hos os

  • En SMUK skole. Der har fokus på Skabende, MUsisk og Kreativ udfoldelse.
  • Masser af glade, dygtige og søde børn.
  • Et tæt samarbejde med engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer og en uformel arbejdskultur.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling.
  • En skole med høj social kapital.
  • En skole med plads til at afprøve nye ideer og undervisningsmetoder.
  • Gode fysiske rammer. 
  • Elever, der kan lide deres skole.
  • En positiv og aktiv forældregruppe, og en engageret og opbakkende skolebestyrelse.
  • Ledelse tæt på elevernes læring.

Hvem er vi
Måløvhøj Skole er en folkeskole, hvor vi værdsætter et stærkt fællesskab og et læringsmiljø præget af både faglighed og kreativitet. Vi arbejder målrettet med at skabe en inkluderende og inspirerende undervisning, hvor eleverne får mulighed for at udvikle deres individuelle potentiale. På Måløvhøj Skole sætter vi et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, elever og forældre højt, og vi ser den faglige trivsel går hånd i hånd med den sociale trivsel – blandt andet gennem en kreativ og skabende tilgang. 

Måløvhøj Skole er i fuld gang med at udvikle den samlede skole med henblik på at videreudvikle vores arbejde med elevernes motivation, læring og virkelyst. Vi er for nyligt blevet en SMUK skole, som står for Skabende, MUsisk og Kreativ, i samarbejde med Ballerup musik- & kulturskole BAMUK. 

Vi forventer, at du sammen med alle skolens dedikerede medarbejdere, er meget engageret og ambitiøs på elevernes vegne og har lyst til at bidrage til den videre udvikling af Måløvhøj Skole. Du skal have en klar holdning til pædagogik og elske at tænke didaktisk, samt brænde for at løfte elevernes læring i et dygtigt og tværprofessionelt samarbejde.

Vi tager afsæt i Ballerup Kommunes skolevision og børne-unge-politik ”Fællesskaber for alle – alle i fællesskab” https://ballerup.dk/borger/boern-unge/hvordan-arbejder-vi/boerne-og-ungepolitik, hvor vi arbejder med inkluderende læringsfællesskaber for at understøtte alle elevers læring og trivsel bedst muligt. 

Måløvhøj Skole ligger i naturskønne omgivelser tæt ved skov og naturpark, og tæt på S-toget. Vi har knap 1100 elever fordelt med ca. 600 elever på afdeling Måløv og ca. 500 elever på afdeling Østerhøj. Begge matrikler har elever fra 0.-9. klassetrin. Den opslåede stilling er på afdeling Måløv.

Vil du vide mere 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Ida Kasbani på telefon 20872304.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2025.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling

Ansøgningsfrist: den 3. juni 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indgået en arbejdstidsaftale med Ballerup lærerforening, der sikrer tid til fælles og individuel forberedelse og et undervisningsmaksimum på 25 lektioner om ugen.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Lærere m.fl. i folkesk. og spec.undervisning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Ida Sarinah Radin Kasbani
Telefonnummer: 2087 2304
Lokation: Kratvej, 14, 2760, Måløv
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478