Er du gennemsyret af et børnesyn, hvor meningsfulde læringsfællesskaber, nysgerrighed og autenticitet er vigtige pejlemærker i din undervisning? Og brænder du for børns læsning? Så er det netop dig, vi har brug for i udskolingen/PLC på Skovlunde Skole, afdeling Lundebjerg.
Dine vigtigste opgaver
Vi søger en dansklærer til 8.b, der også kan varetage klassens undervisningen i engelsk. I stillingen vil der også indgå et valghold i madkundskab, så det vil være godt, hvis du kan se dig selv i det. Derudover vil du indgå i PLC-teamet som én af matriklens to læsevejledere.
Dine kompetencer
Det får du hos os
Hvem er vi
Skovlunde Skole bygger på tolerance, trivsel og fællesskab. Både fagligt og menneskeligt har vi høje ambitioner og vi har fokus på, at alle tager ansvar for den skole, vi er sammen om.
Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier. Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere.
Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektorienteret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer. Vores PILOT-torsdage giver dig som lærer mulighed for at udvikle og afprøve kræfter med at få faglige, praktiske og sociale kompetencer til at gå hånd i hånd, der spreder sig som ringe i vandet til de øvrige dage.
Hos os må man gerne stikke ud, rage op og tænke stort. Vi går langt for at støtte elever og medarbejdere i at udfolde deres potentiale og forfølge deres drømme.
Vil du vide mere
Du kan få mere at viden om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for udskolingen, Janus Lindknud Jensen på 2135 7015 eller leder af PLC, Laura Høgsbro på telefon 4477 3970.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 25. september.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist: 23. september 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.