Byplanlægger til Center for By og Miljø med miljøvurdering i ascendanten

Vi søger en erfaren byplanlægger med indsigt og erfaring inden for miljøvurderingsområdet.

Der er fart på byudviklingen i Ballerup Kommune. Gennem de seneste år er vi rykket tæt på investorer og udviklere, samt har stor succes med at udvikle den gode by sammen med dem. 

Helt konkret har kommunen etableret et arealudviklingsselskab sammen med PensionDanmark med henblik på at udvikle en helt ny bydel i Kildedal med op til 2000 boliger og 5000 arbejdspladser, skole og institutioner og et bydelscenter med op til 4500 m2 detailhandel. 

Projektet udvikler sig hen over de kommende 10-15 år, og vi er allerede godt i gang med den nyligt vedtagne rammelokalplan, samt lokalplan for et af de i alt 12 byggefelter til boliger, samt en børneinstitution. 

Med store omdannelser af eksisterende samt nye bolig- og erhvervsområder, er det lige så vigtigt, at vi er gode til at klarlægge de miljøkonsekvenser, der følger med udviklingen. 

Projektet i Kildedal, som vil være din hovedopgave, er på det stade, hvor der gennemføres miljøkonsekvensvurderinger af de første bygge- og anlægsprojekter samtidig med, at vi udarbejder miljøvurdering af de næste byggeretsgivende lokalplaner. Det er derfor vigtigt for os, at du har gode kompetencer og erfaring med miljøvurderinger.

Dine vigtigste opgaver

  • Centrets ”ekspert” i miljøvurdering.
  • Projektleder og tovholder på miljøvurderinger med særligt fokus på udviklingen i Kildedal.
  • Udarbejdelse af lokalplaner og deltagelse i kommuneplanlægningen.
  • Løbende sparring med kollegaer om byggesager, arealanvendelse, diverse borgerhenvendelser og enkeltsager.
  • Deltagelse i tværfaglige samarbejder med resten af organisationen.

Dine kompetencer

  • Har 5+ års erfaring med byplanlægning, gerne fra tidligere kommunal ansættelse.
  • Har uddannelse inden for fysisk planlægning – fx som arkitekt, landskabsarkitekt, ingeniør, landinspektør, geograf eller anden relevant uddannelse.
  • Stor erfaring med miljøvurdering af planer og programmer, herunder teknisk forståelse for regnvandshåndtering, støj, spildevand og trafik.
  • Har kendskab til relevant lovgivning og offentlig forvaltning.
  • Har overblik og forståelse for projektledelse og processer, også i en politisk organisation.
  • Er løsningsorienteret, resultatskabende, struktureret og god til at holde overblikket.
  • Trives med rollen som tovholder med mange bolde i luften, der skal lande samtidig.
  • Er udadvendt og har gode sociale kompetencer.

Det får du hos os

  • Nærvær, holdånd, grin og faglighed er kerneværdier i både teamet og centret. 
  • Vi synes selv, at vi er ret fede at være sammen med og vil glæde os til at få dig som kollega.

Hvem er vi 
I Center for By og Miljø (C-BM) er vi 80 medarbejdere med forskellige kerneopgaver og kompetencer. Opgaverne spænder fra byudvikling over myndighedsopgaver inden for veje, natur miljø, klima, byggeri til anlægs- og driftsopgaver.

I centret er vi organiseret i syv teams, hvor du vil blive en del af Team Plan sammen med fire byplanlæggere og tre trafikplanlæggere.

Vil du vide mere
Du kan få mere af vide om stillingen ved at kontakte planchef René Paul Friis Hansen på telefon 2168 7296 eller projektchef Annemarie Arnvig Jørgensen telefon 4175 0115.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn 
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2025 eller hurtigst muligt.

Der afholdes samtaler fredag den 20. juni 2025. En eventuel 2. samtale aftales nærmere. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Vi holder til på Ballerup Rådhus, Hold An-Vej 7, 2750 Ballerup. 

Ansøgningsfrist: den 11. juni 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingstype: Fastansættelse
Kontaktperson:
René Paul Friis Hansen
Telefonnummer: 2168 7296
Lokation: Hold-An Vej, 7, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478