Arbejdstidsplanlægger til Rødbo

Et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.

Har du erfaring som planlægger, og er du typen, der brænder for at få kabalen til at gå op? Så har vi den perfekte stilling til dig.

Rødbo søger dig, der ser det som den fornemmeste opgave at sørge for en god arbejdstidsplan for medarbejderne under hensyntagen til deres ønsker og den daglige drift. Du samarbejder tæt med ledere og administrativ medarbejder om opgaven.

Dine vigtigste opgaver

  • Du er ansvarlig for arbejdstidsplanlægningen for ca. 60 medarbejdere fordelt på fire huse, som arbejder alle døgnets timer.
  • Du udarbejder arbejdstidsplaner fremadrettet, der dækker driftsbehov og sikrer, at de rette kompetencer er til stede.
  • Du er ansvarlig for den akutte planlægning ved forfald.
  • Du er ansvarlig for booking af timelønnede medarbejdere via vikarbooking, samt booking af eksterne vikarer.
  • Du er ansvarlig for registrering / tastning af arbejdstid.
  • Du er medansvarlig for at sikre, at ressourcer på tværs af husene anvendes bedst muligt ud fra afdelingsledernes vurdering.

Dine kompetencer

  • At du har erfaring fra døgnområdet og har kendskab til arbejdstidsplanlægning, overenskomster og gældende arbejdstidsaftaler.
  • Erfaring med vagtplanssystemet EG Optima er en fordel, men ikke et krav.
  • At du har sans for økonomi og ressourcestyring i vagtplansregi.
  • At du er struktureret og fleksibel.
  • At du har gode kommunikative evner og en serviceorienteret adfærd.

Det får du hos os

  • En fantastisk arbejdsplads med en god stemning og godt humør.
  • Engagerede kollegaer og de skønneste beboere
  • En arbejdsplads, hvor du i tæt dialog med afdelingslederne er med til at sikre den daglige drift.
  • Uddannelse i EG Optima om nødvendigt.
  • Mulighed for at prioritere egne opgaver og tid, samt tage selvstændige initiativer.

Hvem er vi
Rødbo er et specialiseret botilbud i Ballerup Kommune til 40 voksne med erhvervet hjerneskade. Beboerne har tidligere haft et helt almindeligt liv og har midt i deres tilværelse fået en alvorlig hjerneskade, som har medført omfattende fysisk og/eller kognitive funktionsnedsættelser. 

Vores opgave er at støtte beboerne til at leve et selvstændigt liv ud fra deres behov og ønsker. Vi lægger vægt på brugerinddragelse og selvbestemmelse.

Vi er placeret i dejlige omgivelser og rummer i alt fem huse. Fire huse til beboelse med ti beboere i hvert hus. Det femte hus deles mellem tilknyttede fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, samt administrationen. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte forstander Marianne Sinding på telefon 4477 6194 på hverdage mellem kl. 8-16. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2025.

Vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Den daglige mødetid er kl. 7

Ansøgningsfrist: den 19. maj 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest. 

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg ”nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Administration & Sagsbehandling
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Kontor- og it-personale
Særlige krav: Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Marianne Sinding
Telefonnummer: 4477 26194
Lokation: Klausdalsbrovej, 621C, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478