Uddannet køkkenmedarbejder til Børnehuset Globen
Brænder for at understøtte børns trivsel og læring gennem sund, økologisk og velsmagende mad? Trives du i et tæt samarbejde med en kollega?
Da vores produktion øges og den ene af vores nuværende køkkenmedarbejdere går på efterløn søger vi en kollega der er uddannet ernæringsassistent, økonoma, kok eller har en anden relevant kostfaglig baggrund. Stillingen er på 37 timer med start den 1. juli 2026.
Dine vigtigste opgaver
Hos os er I to uddannede køkkenmedarbejdere.
I er fælles om ansvaret for planlægning og produktion af mad til de ca. 140 børn og op mod 40 medarbejdere i vores hus.
Dine kompetencer
- Indgår i tæt samarbejde med din kollega og arbejder selvstændigt
- Har et godt overblik også når det går stærkt og opvasken tårner sig op
- Har fokus på bæredygtighed og kan begrænse madspild
- Er smilende og imødekommende over for både børn, forældre og kollegaer
- Har kendskab til og lyst til at lære om allergier og særdiæter.
Det får du hos os
- Der er stor frihed til at sætte præg på menuen og hverdagen i køkkenet
- Gode arbejdstider der ligger på hverdage og typisk i tidsrummet kl. 06:30–14:00
- En arbejdsplads hvor vi prioriterer det gode kollegaskab og værdsætter den faglighed, du bringer til huset
- Et lille kollegaskab der består af to køkkenmedarbejdere, en hjælper og et stort kollegaskab med de skønne pædagogiske medarbejdere i huset.
Hvem er vi
Vores køkken renoveres og moderniseres hen over sommeren, så der er optimale forhold for madproduktion i store og lækre mængder. Der kommer kip steger, kip gryde, 20 stiks ovn, stor røremaskine med løftevogn osv.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Christel Faabprg på telefon 4477 1639.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juli 2026.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 19. juni 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.