Tilkaldevikarer til Vuggestuen Sydpolen
Hvis det at arbejde med en hel forsamling skønne og dejlige vuggestuebørn kunne være en drøm for dig.
Så se her:
Vi søger dig, der kan gå ind i hverdagen og sammen med os være medskaber af et dejligt vuggestueliv for husets 40 vuggestuebørn.
Du vil få både vagter der vil være kendte og planlagte for forhånd, men også hvor vi vil ringe til dig på selve dagen
Vores åbningstid er fra 6.30 til 16.45 fredag til kl.16:30.
Vi er et hus, hvor vi hjælper hinanden, og deler både faglige refleksioner og grin i løbet af dagen, Vi skaber bevidst plads til både faglighed og fællesskab, og hos os er der rum til at være selv, samtidig med, at man oplever sig som en vigtig del af helheden.
Du bliver en vigtig del af børnenes hverdag, hvor du er med til at støtte deres udvikling gennem leg, nærvær og gode relationer.
Vi har Hareskoven, rideskole, byggelegeplads mv. som tætte naboer, alt noget vi inddrager børnene i, når vi tager på ture uf af huset – på gåben, med klapvogn eller i ladcykel
Dine vigtigste opgaver
At træde til på stuerne og gå ind i arbejdet omkring struktur, pædagogik, praktisk arbejde og børneliv sammen med det øvrige personale
Dine kompetencer:
- At du kan være med til at støtte op om hverdagsrutinerne i det pædagogiske arbejde, og har interesse i at være sammen med børn
- At du kan sætte dig på gulvet, deltage og sætte en leg i dukke krogen eller på biltæppet i gang
- Har lyst til at læse en bog højt eller synge en sang. At du er glad, smilende og imødekommende
- At du har lyst til at snakke med børn og skab god og omsorgs fuld kontakt.
- Give et kram og blive en betydnings fuld voksen i børnenes liv
- Har lyst til at være uden for både i regn, sol og sne
- At du har et godt overblik, også i forhold til praktiske opgaver der skal løses
- Har lyst til at lære nyt.
Det får du hos os:
- 12 gode kollegaer som er gode til at tage imod nye medarbejder, kollegaer som også vil være med til at guide dig, i forhold til at få hjulpet dig ind i huset
- 40 vuggestuebørn, fordelt på fire stuer
- En madmor, der hver dag laver skøn mad til børnene
- Ledelse tæt på med god mulighed for sparring.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Sydpolens pædagogiske leder Tina Juhl Jensen på telefon 2133 4703 eller en af husets stuer: 4477 2512
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 15. august 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 32
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er et vikariat.
Ansøgningsfrist: 27 juli 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 27.766 kr. - 33.361 kr. pr. måned (37 timer)
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.