Stærk sygeplejerskeprofil til Rødbo
Et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade
Drives du af at yde sygepleje til borgere, hvor livskvalitet har første prioritet? Er du til både kompleks og fundamental sygepleje, og trives du i et stærkt tværfagligt samarbejde, så er Rødbo måske din nye arbejdsplads.
Dine vigtigste opgaver
- Ansvarlig for den kliniske sygepleje i to huse af ti beboere.
- Ansvarlig for kontakt med beboer, læger, pårørende.
- Overordnet overblik over sygeplejen hos beboerne.
- Uddannelse og oplæring af kollegaer fx i forbindelse med delegation.
- At sikre livskvalitet for den enkelte.
- Hjælpe med at vedligeholde og udvikle beboernes liv, fylde det med gode oplevelser, omsorg, humor og nærvær.
- Arbejde med pædagogiske tilgange og kunne være i komplekse problemstillinger fx når en beboer træffer et valg som måske ikke stemmer overens med sundhedsfaglige retningslinjer.
Dine kompetencer
- Du skal være funderet i din sygepleje og have grundlæggende erfaring.
- Du skal kunne din sygeplejefaglige dokumentation.
- Du skal kunne arbejde struktureret og have overblik over mange beboere.
- Du kan se dig selv arbejde et sted hvor vi finder løsningerne sammen.
- Du drives af at træde ind i en verden hvor livskvalitet er grundstenen ind i alle tiltag omkring den enkelte.
- Du er en person som trives i en verden hvor ikke alle svarene kan findes på google eller i en bog.
Det får du hos os
- Du får en arbejdsplads, hvor vi skræddersyer din arbejdstidsplan, så du kan få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen.
- Weekendfri som udgangspunkt, men der vil være enkelte helligdage hvor du skal på arbejde.
- Sammen med din sygeplejerskekollega får du stor indflydelse på udvikling af sygeplejen.
- Mulighed for at blive patientsikkerhedsansvarlig.
- En seks dages grunduddannelse i neuropædagogik.
- En arbejdsplads i udvikling, hvor alle ideer og tanker bliver taget seriøst.
- Fri parkering, tæt på offentlig transport og billig madordning.
- For os er det vigtigt, at vi har det godt og sjovt på arbejdspladsen kombineret med høj faglighed.
Hvem er vi
Rødbo er et specialiseret botilbud i Ballerup Kommune til 40 voksne med erhvervet hjerneskade. Beboerne har tidligere haft et helt almindeligt liv og har midt i deres tilværelse fået en alvorlig hjerneskade, som har medført omfattende fysisk og/eller kognitive funktionsnedsættelser.
Vores opgave er at støtte beboerne til at leve et selvstændigt liv ud fra deres behov og ønsker. Livskvalitet er grundstenen i alle de opgaver vi foretager os.
Vi er placeret i dejlige omgivelser og rummer i alt fem huse. Fire huse til beboelse med to beboere i hvert hus. Det femte hus deles mellem tilknyttede fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere samt administrationen.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Mie Thorup på telefon 2399 0027.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er efter aftale.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 2. februar 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.