Køkkenassistent til et barselsvikariat
Vi søger lige nu en køkkenassistent til et barselsvikariat til Børnehuset Kirstinevang.
Vikariatet varer ca. 1 år og er på 37 timer med start den 1. august 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Børnehuset Kirstinevang laver mad fra bunden til 48 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn i et nyt og lækkert køkken.
Du vil blive en del af et køkkenteam, hvor I er to køkkenassistenter samt én opvasker.
Vi drømmer om at få et godt makkerpar i køkkenet, der sammen brænder for mad og bæredygtighed og som udfordrer børn og voksne til mere mad mod. Vi har brug for en medarbejder, som kan se sig selv som et makkerpar i køkkenet med vores nuværende køkkenmedarbejder, og ligeledes kan samarbejde i en til tider hektisk, men meningsfuld hverdag.
Dine vigtigste opgaver
- Have medansvar for drift af køkkenet med et nærmere afsat økonomisk råderum.
- Producere og anrette husets måltider.
- Sørge for hjemmebagt brød – både til vuggestuen og børnehaven.
- Efterleve Fødevarestyrelsens retningslinjer, herunder egenkontrol.
- Sammensætte en alsidig menuplan, der tager hensyn til børnenes individuelle behov.
- Bestille varer i henhold til indkøbsaftaler.
Dine kompetencer:
- Har viden om sund og ernæringsrigtig kost for 0 – 6-årige.
- Har et godt organisatorisk overblik.
- Indgår i et åbent, anerkendende og tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere.
- Laver fantastisk og varierende mad, der giver børnene mulighed for forskellige smags- og sanseoplevelser.
- Har erfaringer fra lignende job.
Det får du hos os
- En spændende og udfordrende arbejdsplads med fokus på høj faglighed.
- Et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.
- Børn der elsker god alsidig mad.
- Engageret pædagogisk personale, der inddrager kostpolitikken i det pædagogiske arbejde.
- En dedikeret ledelse der er optaget af ernæringsrigtig kost og formålet med det pædagogiske måltid.
- Jævnlige køkkenmøder, som afholdes sammen med ledelsen og medarbejderrepræsentanter fra vuggestue og børnehave.
Hvem er vi
Distrikt Baltorp er et område i midten af Ballerup Kommune og består af syv børnehuse, hvoraf Kirstinevang er den ene. De øvrige børnehuse hedder Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Kornblomsten, Platanbuen og Stjernehuset.
Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat én distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet.
Vil du vide mere
Vi vil meget gerne møde dig, inden du søger. Så kom endelig forbi efter aftale.
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Pædagogisk leder for vuggestuen Helle Vaarning på telefon 4477 3194. Skriv en sms, hvis du ønskes at ringes op.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2025 eller hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og et vikariat.
Ansøgningsfrist: den 7. juli 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig