Faglig stærk pædagog til stabilt klubarbejde med børn i alderen 9-18 år
Ønsker du at være medskaber af et fedt, varieret og trygt fritidsliv til børn og unge? Brænder du for at skabe mangfoldige fællesskaber med blik for individet? Så læs videre, da dette kan være stillingen for dig.
Får du energi af at arbejde med livsglade og legende børn, samt finder du de besværlige og udfordrende unge mennesker helt fantastiske? Og kan du se dig selv være brobygger mellem den aktivitetspræget fritidsklub i børneårene til et pulserende ungetilbud, som du er med til at gøre attraktivt og trygt?
Du har netop nu muligheden for at blive som en betydningsfuld voksen i børn og unges liv. Vi søger dig, der brænder lige meget for at guide, støtte og hjælpe børn til at blive sprudlende unge, som dig der sætter en ære i at vejlede og styrke unge til at blive kompetente voksne med mod og retning på livet.
Synes du ovenstående lyder spændende, så fortsæt med at læse.
Måske er en af dine forcer at boltre dig udenfor på vores multibane eller inde i den lille tumlesal. Eller måske er én af krydderierne i din faglighed rollespil, hvor du kan få klubben til at sprudle i alt fra kampteknik til orkbrøl. Eller er du mega sej til at skabe pædagogiske fællesskaber med fokus på udeliv?
Giv os et indblik i lige netop det, du kan tilbyde og brænder for, altså hvilke egenskaber netop du har til fritidsklublivet, som vi ikke kan afslå.
Vi ønsker at udvide vores ungetilbud, for at fange andre unge end dem, der i dag benytter vores tilbud. Det kunne det være et fedt aftentilbud, som appellerer til unge, der mangler nogle at være sammen med, men præcis hvor og hvordan er stadig under udvikling, og her vil vi gerne have dig med ombord. Så fortæl os, hvordan ser du dig selv i forhold til at være med til at videreudvikle vores ungetilbud, og hvilke muligheder ser du i det.
Dine vigtigste opgaver
Du og din faglighed vil sammen med kollegaer skabe forskellige trygge og sjove fællesskaber, der motiverer og appellerer til børn og unge.
Du skal bygge bro mellem børne og ungdomslivet i klubberne. Det betyder, at du i eftermiddagstimerne har din faste gang i fritidsklubben, og i aftentimerne vil du være en del af ungemiljøet i distriktet. Din arbejdstid vil primært være i tidsrummet 12-21:30 (med personalemøde en formiddag, samt to aftener ugentligt.)
Dine kompetencer
Vi ønsker:
- Dig, hvis motivation ligger i arbejdet med de livsglade og legende børn
- Dig, der har et stort engagement for de besværlige, udfordrende og helt fantastiske unge mennesker
- Dig der kan igangsætte motiverende aktiviteter
- Dig som kan danne og bevarer relationer til unge og børn
- Dig, der reflekterer over egne og andres praksis
- Dig som har viden og erfaring inde for fritidspædagogik og ungdomspædagogik og lader det afspejle i din praksis.
Det får du hos os
- En pædagogisk leder og kollegaer med fagligt højt niveau
- En klub, som har fokus på trivsel og udvikling
- Mulighed for, at du kan fordybe dig i fritids- og ungdomspædagogik
- Mulighed for at sætte præg på hverdagen samt præge den udvikling vi er i gang med.
- Mulighed for at arbejde sammen med gode kollegaer samt arbejde selvstændigt
- Vi er stedet, hvor du har mulighed for personlig- og fagligudvikling.
Hvem er vi
Vi er en fritidsklub, der omfavner og rummer ca. 150 børn i 4.-6. klasse og en ungdomsklub der pt har ca. 130 indmeldte unge.
Fritidsklubben er den skønneste klub, som ligger centralt i Måløv by i gode grønne omgivelser. Klubben har mange lokaler (større som mindre), og på vores udeområde har vi græs, en mindre boldbanen og basket bane, som alt sammen giver et utal af muligheder for at have et trygt, attraktivt og spændende fritidsliv.
Vi arbejder anerkendende med fokus på at få det bedste frem i vores børn og unge. Vi inddrager børn og unge beslutninger i alt fra mindre hverdags aktiviteter til nye idéer til indkøb mv.
Vi er to mindre personalegrupper, i fritidsklubben er der fem medarbejdere og fire medarbejdere i Ungemiljøet. Vi supplerer og sparrer med hinanden i alt fra praktiske opgaver til pædagogiske aktiviteter og dilemmaer, således vil du ikke føle, du står alene.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Tanja Villestoft på telefon 4477 3641.
Se evt. vores hjemmeside:
https://klubber.ballerup.dk/klubben-ved-brydegaarden
https://klubber.ballerup.dk/maaloev-ungdomsklub
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler uge 39.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 16. september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv. i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 29.305 kr. – 35.000 kr. pr. måned (37 timer).
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.