Barselsvikar til børnehave
Brænder du for at arbejde med børn, så er du måske vores nye medarbejder i Børnehuset Lilletoften.
Vores barselsvikar skal selv på barselsorlov, så derfor søger vi senest pr. 15. november en barselsvikar på 35 timer ugentligt til et af vores børnehaveteams.
Stillingen er tidsbegrænset med afslutning den 31. marts 2026.
Dine vigtigste opgaver
- At være nærværende og omsorgsfuld sammen med børnene.
- At lege og derigennem understøtte den pædagogiske læring.
- At samarbejde med dine kollegaer.
Dine kompetencer
- Du har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
- Du er stabil, loyal og pligtopfyldende.
- Du kan både arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde.
- Du er fleksibel, engageret og ansvarsfuld.
Det får du hos os
- Hvis du kan nikke ja til ovenstående opgaver og kompetencer, så kan vi tilbyde dig et hus med masser af høj faglighed, trivsel og glæde. Vi har et professionelt kollegaskab, hvor der også er plads til smil og latter.
- I børnehaven arbejder vi primært aldersopdelt, og der er i alt tre grupper; lillegruppen, mellemgruppen og storegruppen. Der er to pædagoger og en pædagogmedhjælper i hver gruppe, og de glæder sig alle til at byde dig velkommen i teamet.
- Hos os vil du også få mulighed for at sætte dit fingeraftryk på den pædagogiske linje, da vi altid er åbne over for nye idéer og inputs.
Hvem er vi
Vi er et børnehus med 60 børnehavebørn, 44 vuggestuebørn og 25 medarbejdere. Vi ligger centralt i Skovlunde – tæt på både natur, indkøb og Skovlunde Station.
Vi har en dejlig, naturskøn legeplads, som vi bruger så ofte som muligt. Indenfor har vi indrettet børnehuset med udviklende læringsmiljøer og legezoner, som bl.a. understøtter børnenes relationsdannelse.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Helene McEwan på telefon 4477 1618.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 15. november 2025.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er på 35 timer og er et vikariat.
Ansøgningsfrist: den 1. oktober 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.