Aftensygeplejerske i hverdage til Lundehaven – med fokus på kvalitet, omsorg og behandling
Brænder du for sygepleje, faglig udvikling og for at gøre en forskel for ældre mennesker?
Har du lyst til at være med til at sikre og udvikle kvaliteten i omsorg og behandling – og samtidig arbejde tæt på beboere, hvor en stor del lever med demens?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på Lundehaven, hvor du får en central rolle i at sikre og udvikle kvaliteten i den sygeplejefaglige indsats. Du bliver en vigtig faglig sparringspartner for dine kolleger og får mulighed for at sætte retning for, hvordan vi sammen skaber god omsorg, høj faglig kvalitet og sammenhængende behandling for vores beboere.
Det er en fordel, hvis du brænder for demensområdet eller har erfaring med pleje og behandling af borgere med demens. Vi lægger vægt på en personcentreret tilgang, hvor den enkelte beboers livshistorie, ønsker og ressourcer er udgangspunktet for den omsorg og behandling, vi tilbyder.
Du kan være erfaren sygeplejerske eller nyuddannet – det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, udvikle dig fagligt og være med til at udvikle vores praksis.
Din vigtigste opgave: At skabe kvalitet i omsorg og behandling
På Lundehaven arbejder vi ud fra, at høj kvalitet ikke kun handler om de rigtige faglige løsninger. Det handler også om at se mennesket bag sygdommen og skabe et ældre liv med værdighed, mening og livskvalitet.
Som sygeplejerske bliver du med til at sikre, at vores beboere oplever sammenhæng, tryghed og kvalitet i både omsorg og behandling.
Du får blandt andet ansvar for at:
- Identificere udviklingsområder og være med til at omsætte faglig viden til god praksis
- Understøtte og følge op på kvaliteten i den sygeplejefaglige indsats
- Skabe refleksion og faglig sparring sammen med kolleger
- Understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling gennem undervisning, vejledning og brug af kompetenceskemaer
- Sikre en rød tråd i dokumentationen og understøtte, at den afspejler beboerens behov og aktuelle situation
- Have blik for tidlige tegn på ændringer i beboernes tilstand og handle på akutte og komplekse problemstillinger
- Bidrage til sammenhængende beboerforløb i tæt samarbejde med læger, pårørende, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
- Understøtte arbejdet med palliation og en værdig afslutning på livet
- Bidrage til implementering af nye arbejdsgange, faglige metoder og kvalitetsindsatser
- Være med til at skabe en kultur, hvor vi lærer af hinanden og løbende udvikler vores praksis.
Du får en central faglig rolle:
Du bliver en del af den sygeplejefaglige funktion på Lundehaven og får en rolle, hvor du både arbejder tæt på beboerne og samtidig har blik for den samlede faglige kvalitet.
Du skal kunne se det store billede, bevare overblikket og samtidig være nysgerrig på detaljerne.
I hverdagen samarbejder du tæt med ledelse, kolleger og kvalitets- og udviklingssygeplejerske om faglig udvikling, implementering og kvalitetssikring.
Vi arbejder blandt andet med daglige møder og triage, lægekontakt, systematisk kompetenceudvikling og strukturerede faglige møder. Du får derfor gode muligheder for at bringe dine faglige observationer i spil og være med til at omsætte dem til konkrete forbedringer.
Dine kompetencer
- Er autoriseret sygeplejerske – erfaren eller nyuddannet
- Har lyst til at arbejde med ældre og kompleksiteten i den ældres liv
- Brænder for demensområdet eller har erfaring med pleje og behandling af borgere med demens
- Har forståelse for betydningen af en personcentreret tilgang og ønsker at skabe Tryghed og livskvalitet for mennesker med demens
- Har interesse for kvalitetsudvikling og for at omsætte faglig viden til praksis
- Kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger
- Kan bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften
- Er god til at skabe og vedligeholde relationer og samarbejde på tværs af faggrupper
- Motiveres af at undervise, vejlede og udvikle andre faggrupper
- Har lyst til at skabe refleksion og læring i hverdagen
- Ser dokumentation som et vigtigt redskab til at sikre kvalitet og sammenhæng
- Møder beboere, pårørende og kolleger med respekt, nærvær og omsorg.
Har du ikke mange års erfaring endnu, men har stor interesse for ældreområdet og demens, hører vi også meget gerne fra dig. Vi sørger for en introduktion og oplæring, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer.
Det får du hos os
Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor faglighed, læring og trivsel går hånd i hånd.
Hos os får du:
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet og faglig udvikling
- Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af omsorg og behandling
- Mulighed for at arbejde og udvikle dig inden for demensområdet
- Tæt samarbejde med ledelse og kvalitets- og udviklingssygeplejerske
- Fælles sygeplejemøder på tværs af plejehjem og i Ballerup Kommune
- Mulighed for relevant uddannelse og kompetenceudvikling
- Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag
- Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram
- En arbejdsplads, hvor social kapital er et bærende element i hverdagen
- God og nærværende ledelse, hvor vi sammen skaber trivsel gennem respekt, omsorg og åbenhed.
Hvem er vi
Lundehaven ligger lige ved Skovlunde Station og har plads til 48 beboere fordelt på to etager. Kommer du i bil, er der gratis parkering.
På Lundehaven tager vi udgangspunkt i visionen om, at vi sammen skaber fremtidens velfærd. Vi inddrager borgeren, samarbejder og tænker nyt i opgaveløsningen.
Vi understøtter den enkelte borgers ønsker om et godt, sundt og værdigt liv. Vi tager udgangspunkt i beboerens ønsker, ressourcer og netværk og finder de bedste løsninger sammen med beboeren og de pårørende.
Vores mål er, at beboere, pårørende og medarbejdere trives og har mulighed for udvikling. Du bliver en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes – og hvor din faglighed gør en reel forskel.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Maj-Britt Christensen på tlf.: 4477 1971
Du kan læse mere om os på https://lundehaven.ballerup.dk/
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.
Vi holder samtaler løbende i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer på hverdage og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 21 september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for sygeplejersker i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 32.000 kr. - 45.000 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.