Aflastningstilbuddet Torvevejs fantastiske borgere har brug for en dygtig pædagog
Brænder du for at skabe en hverdag med aktiviteter, sjov og positiv energi. Har du fokus på borgernes livskvalitet og selvbestemmelsesret?
Vil du som medarbejder trives på en arbejdsplads, hvor ingen dag er ens? Så har Torvevejs borgere brug for dig.
Torvevejs målgruppe er hjemmeboende unge/voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Borgerne har varierende visiterede aflastningsdøgn, og borgersammensætningen kan være ny fra dag til dag. Målgruppen omfatter borgere med såvel gennemgribende udviklingsforstyrrelser som borgere med multiple handicap. Fælles for målgruppen er, at borgerne har behov for pleje, omsorg, støtte og vejledning, samt i nogen grad en hverdag på Torvevej, der er præget af struktur og genkendelighed.
Dine vigtigste opgaver
- Det borgernære samarbejde
- Dokumentationsarbejde
- Vidensdeling og kompetenceudvikling gennem sparring og refleksion med kolleger og nøglepersoner.
Dine arbejdstider vil primært være blandede tjenester, hver anden weekend samt rådighedstjenester 1-4 om måneden.
Dine kompetencer
- Du har en pædagogisk uddannelse og/eller god erfaring fra faget
- Du er omstillingsparat og trives med varierende opgaver, herunder blandede pædagogfaglige, sundhedsfaglige og praktiske opgaver
- Du har flair for nonverbal kommunikation, eller et ønske/interesse for at lære det
- Er villig til at træde til og hjælpe, når en kollega beder om hjælp eller fokusskifte
- Du er imødekommende og åben i dit kropssprog, mimik og toneleje, og møder vores borgere i øjenhøjde.
Det får du hos os
- Energiske og livsbekræftende borgere, og meningsfulde arbejdsopgaver
- Tillidsfuld fagkultur hvor nye tiltag og bidrag hilses velkommen
- En medarbejdergruppe, der sammen med dig har fokus på kerneopgaven og livskvaliteten for borgerne
- Afvekslende miljø, hvor dagen i dag aldrig ligner dagen i går
- En samarbejdskultur med høj grad af inddragelse i forhold til organisatoriske beslutninger og udviklingstiltag
- Vi organiserer os i arbejdsfællesskaber til gavn for kerneopgaven.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling i samarbejde med din leder og kollegaer
- Undervisning i bl.a. autisme, borgerens selvbestemmelsesret, etik og magtanvendelse samt tegn til tale
- Neuropædagogisk oplæring, fra kollegaer og ved supervision.
For at skabe det bedste fundament for kerneopgaven arbejder vi på Torvevej i arbejdsfællesskaber, hvor kontaktpersonerne i fællesskaberne sammen arbejder pædagogisk og sundhedsfagligt omkring borgerne.
Vil du vide mere
Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen af Torvevej, så grib tastaturet og skriv en ansøgning.
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Torvevej på telefon 44771832/ 44771834 eller daglig leder Iben Drisgaard på telefon 4477 6396.
Du er også meget velkommen til at komme og besøge os og se Torvevej.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 23. august 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for socialpædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 34.203 kr. - 38.202kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffeattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.