Pædagog til Børnehuset Ellekilde

Vi søger en pædagog der er fantasifuld, faglig bevidst og ønsker at sætte aftryk i børns liv. 

Pædagogen søges til vores vuggestueafdeling.

Da en af vores pædagoger har fået lyst til at læse videre, mangler vi fra august en pædagog i vuggestuen. Børnehuset Ellekilde søger derfor en pædagog, der ligesom os har leg, relationer og børns udvikling i fokus. 

Dine vigtigste opgaver
Som en del af Børnehuset Ellekilde forventer vi, at du kan og vil: 

  • Arbejde med børns trivsel, udvikling og tryghed over hele dagen. 
  • Arbejde i tydelig struktur og med forudsigelighed. 
  • Deltage i planlægning og gennemførsel af pædagogiske aktiviteter. 
  • Indgår i tæt samarbejde med forældre og kollegaer. 

Dine kompetencer
Vi søger dig, som: 

  • Er uddannet pædagog
  • Er nærværende, har et omsorgsfulgt børnesyn og er optaget af de små betydningsfulde øjeblikke - det vi hos os kalder mødeøjeblikke
  • Er nærværende, engageret, ansvarsbevidst og stabil
  • Er tydelig i din kommunikation og har lyst til at bidrage med ideer, faglighed men kan også give plads til andres
  • Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage til det gode samarbejde. 

Det får du hos os 
Vi tilbyder nemlig:

  • En hverdag med glade børn og engagerede kollegaer
  • Et fagligt miljø med plads til indflydelse, udvikling og sparring. Alle pædagoger har en time om ugen til forberedelse. 
  • Et positivt arbejdsmiljø der bygger på hjælpsomhed, interesse for hinanden og plads til forskellighed
  • En tilgængelig og nærværende ledelse
  • En forældregruppe der møder personalet positivt og med opbakning. 

Hvem er vi
Vi er et mindre børnehus, der er normeret til 44 vuggestuebørn fordelt på fire stuer, samt 60 børnehavebørn fordelt på tre stuer. Huset er delt i vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling med hver sin legeplads. Vi hjælper hinanden til at skabe en god dag for alle børn og arbejder tæt sammen der hvor det giver mening for børnene.

Vi arbejder med struktur i hverdagen og prioritere at arbejde i mindre grupper dér, hvor det kan lade sig gøre for at skabe rum til nærvær med børnene. 

For hele tiden at blive dygtigere til det vi gør, zoomer vi ind på områder, som vi vil blive skarpere på. I 2026 har vi fokus på legezoner og adgang til legetøj, samt voksen positionering. 

Vil du vide mere
Vil du vide mere eller har du lyst til at se vores hus inden du søger, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Karina Larsen på tlf. 24896700 eller Pædagogisk leder Carina Boye på tlf.23417606

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2026 eller efter aftale. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Stillingen er som udgangspunkt en fast stilling på 37 timer, men ønskes der et lavere antal timer, kan dette forhandles. 

Ansøgningsfrist: den 25. juni 2026

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Løninterval for stillingen er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer)

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og fritidsordning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Carina Boye Nielsen
Telefonnummer: 2341 7606
Lokation: Bybjergvej, 5, 2740, Skovlunde
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478