Støttepædagog til tidsbegrænset ansættelse i Børnehuset Stjernehøjs
I Børnehuset Stjernehøj søger vi en pædagog i en tidsbegrænset deltidsstilling til vores børnehave. Stjernehøj er en ældre daginstitution med 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn med fokus på det nære og nærende børneliv.
Stillingen fokuserer på pædagogisk støtte til et barn med behov for voksen tilstedeværelse, guidning og stilladsering under hele fremmødet i formiddagstimerne. Barnet er tilknyttet en af vores børnehavegrupper, hvor medarbejdergruppens fælles ansvar er tilrettelæggelse af et pædagogisk miljø med passende aktiviteter og rammer, som kan imødekomme hele den samlede børnegruppe.
Stillingens indhold vil defineres endeligt under ansættelsen, således opgavefordelingen stemmer overens med såvel børnegruppens behov og medarbejdergruppens kompetencesammensætning.
Vi er således interesserede i at høre, hvordan netop du ser dig selv som en relevant kandidat til stillingen, enten som stuepædagog med fleksibilitet overfor den samlede børnegruppe, eller som støttepædagog med fokus på at sikre og understøtte en fokuseret inkluderende indsats.
Ansættelsen er tidsbegrænset, idet de tildelte støttetimer udløber med udgangen af april måned 2027.
Dine vigtigste opgaver
- Etablering af en rytmisk hverdag, således børnehusets børn kan navigere i hverdagens struktur med en stor grad af forudsigelighed
- Udøvelse af stærk inkluderende pædagogisk praksis med særlig opmærksomhed på børn i udsatte positioner
- Ansvar for daglig kontakt med stuens børn og forældre, så alle føler sig set, hørt og mødt med omsorg og forståelse
- Samarbejde med husets medarbejdere med en vigtig forpligtelse til at gøre hinanden gode med særligt fokus på kerneopgaven
- Engagement og ambitioner med afsæt i den pædagogiske faglighed.
Dine kompetencer
- Du ser og møder det enkelte barn på en nysgerrig og omsorgsfuld måde, mens du i øjenhøjde og med respekt for barnets særegenhed sikrer inklusion til fællesskabet
- Du formår at agere med forudsigelighed og et roligt nervesystem i din kontakt med børnene
- Du formår at indgå i et fagligt fællesskab, hvor omdrejningspunktet er børns positive plads i fællesskabet, trivsel og udvikling
- Du stiller dig til rådighed for børn, forældre og kollegaer, så vi sammen bevarer den åbenhed og imødekommenhed, som børnehuset er kendt for og stolt af
- Du kan benytte pc på brugerniveau i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner, daglig brug af Aula samt dokumentation af det pædagogiske arbejde, eller du er villig til at lære det
- Du er mødestabil og engageret i dit fag og i huset.
Det får du hos os
Du bliver en del af et tæt teamsamarbejde med fokus på børns trivsel og udvikling. Samtidig får du en plads i det pædagogiske fællesskab i Børnehuset Stjernehøj og i Distrikt Måløvhøj, som består af fem børnehuse. Du får mulighed for at deltage i faglige arbejdsgrupper på tværs af distriktets børnehuse og dermed udvide dit faglige netværk.
I Stjernehøj vægter vi engagement i arbejdsfællesskabet, hvor vi sammen tager ansvar for etableringen af rammer og indhold, der fokuserer på det gode børneliv set fra et børneperspektiv såvel som fra et pædagogfagligt perspektiv.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af stuer og afdelinger og planlægger vores pædagogiske arbejde gennem temaer, ugeplaner og faste rutiner. Derudover har vi stor opmærksomhed på inspirerende læringsmiljøer, løbende udvikling af den daglige struktur og tydelige rammer i børnehøjde.
Hvem er vi
Du bliver en del af et mindre børnehus, hvor forskellige faggrupper danner fællesskabet. Du vil indgå med otte pædagoger, fire medhjælpere, en pædagogisk leder, en køkkenmedarbejder og en håndfuld unge mennesker, som vikarierer ved fravær af det faste personale. Personalegruppen har øget fokus på fælles visioner for det pædagogiske arbejde, og nye fælles refleksioner skal give os sprog for husets mange erfaringer og stærke faglighed.
Du kan se frem til en hverdag, som sprudler af børnenes glæde, hvor medarbejdernes pædagogiske engagement især tager afsæt i børnenes perspektiver og inddragelsen heraf.
Børnehuset Stjernehøj er en røgfri institution.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogiske leder, Camilla Brandt-Knudsen på telefon 2036 0089.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud.
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune.
Ansættelsesproces og løn
Stillingen er på 20 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og frem til 31.april 2027.
Stillingen er til besættelse snarest muligt og derfor holder vi samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansøgningsfrist: 15. september 2026
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 27.766 kr. - 33.361 kr. pr. måned (37 timer). Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.