Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens beskæftigelsesindsats?
Vi søger to engagerede og udviklingsorienterede teamledere til Job og Virksomheder i Center for Social og Arbejdsmarked i Ballerup Kommune.
Som teamleder får du en central rolle i implementeringen af Beskæftigelsesreformen og i udviklingen af en indsats, der gør en reel forskel for både borgere og virksomheder.
Du bliver en del af afsnittets ledelsesteam og får – sammen med en teamlederkollega – direkte reference til afsnitsleder Tina Vestergaard. Sammen udgør I ledelsen for en vigtig del af kommunens tidlige, beskæftigelsesrettede indsats.
Du får ansvar for en gruppe engagerede medarbejdere, hvor din opgave bliver at skabe rammerne for udvikling, høj faglig kvalitet og trivsel.
Med afsæt i beskæftigelsesreformen om en samlet jobklar indsats fokuserer vi i denne rekruttering på at sætte det rette ledelsesteam, frem for at fastlåse hvilke målgrupper du får ansvar for.
Det betyder, at du samtidig får mulighed for at få indflydelse på organiseringen og udviklingen af afsnittet, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for både medarbejdere, borgere og virksomheder.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Vi leder efter dig, der:
Det får du hos os
Hvem er vi
Job og Virksomheder er en del af Center for Social og Arbejdsmarked og udgør både indgangen for borgere tættest på arbejdsmarkedet og for virksomheder i Ballerup Kommune.
Vi samarbejder tæt med erhvervsteamet, A-kasser, uddannelsesinstitutioner og Hovedstadens Rekrutteringsservice – et tværkommunalt samarbejde mellem 16 kommuner. Denne brede platform gør os i stand til både at understøtte virksomhedernes behov og hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet.
Vores vision og faglige tilgang:
I Job og Virksomheder har vi en klar ambition: at være eksperter i job og uddannelse. Vi vejleder og støtter borgere i at tage kvalificerede valg i deres arbejdsliv – og vi retter blikket mod brancher med efterspørgsel på arbejdskraft, så vi kan sikre det gode match for både borger og virksomhed.
Vores faglighed bygger på:
Som teamleder bliver du en central drivkraft i at fastholde og udvikle denne faglighed hos medarbejderne.
Om beskæftigelsesreformen 2026.
Reformen træder i kraft den 1. februar 2026 og skal gøre beskæftigelsesindsatsen mere enkel, meningsfuld og målrettet. Den lægger vægt på progression, tydelige resultater og en tættere kobling mellem borgernes indsats og arbejdsmarkedets behov – med job og uddannelse som både mål og middel.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Tina Vestergaard på telefon 2484 6625 for at høre mere om stillingen.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2026 eller efter aftale.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer og er faste stillinger.
Ansøgningsfrist: den 27. oktober 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.