To pædagogiske ledere til nyt dagtilbud Hula Hop i Distrikt Baltorp

Er du vild med pædagogik, og vil du være med til at sætte dit præg på en helt ny daginstitution i Ballerup Kommune?

Den nye institution skal være centreret omkring motorik og bevægelse, og vi arbejder hen imod DGI-certificering. 

Vi er allerede godt i gang, lige nu er vi i pavilloner på Platanbuen, men flytter ind i kommunens helt spritnye prestigeprojekt Børnehuset Hula Hop til oktober 2025.

Dine vigtigste opgaver

  • Varieret opgaver i forbindelse med oprettelsen af den nye institution som fx byggemøder, indretning (KIDS), pædagogik, profilering, DGI-certificering og ansættelser
  • Du leder de pædagogiske opgaver, og du er dermed også at finde dér, hvor pædagogikken udfoldes.
  • Du skal have mod og lyst til at gå ind i de ledelsesopgaver, der kan være i et distrikt med syv børnehuse.
  • Du formår i en travl og spændende hverdag at bevare overblikket, og være i stand til at navigere og håndtere uforudsete udfordringer, der hvor personalet har behov for deres leder.
  • Du arbejder i en politisk styret organisation og evner at omsætte politiske beslutninger, så de får gennemslagskraft i børnehuset.
  • Du støtter op om personalet, når nye tiltag skal implementeres og i forbindelse med koordineringsopgaver med tværfaglige samarbejdspartnere.

Dine kompetencer

  • Du har et solidt fagligt fundament og er optaget af den pædagogiske udvikling.
  • Som personaleleder er du tillidsskabende og troværdig.
  • Som faglig leder er du medinddragende, involverende og uddelegerende.
  • Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, så du kan formidle og sikre et højt informationsniveau.
  • Du har indsigt og kendskab til at lede processer i den pædagogiske praksis, i et samarbejde med personalegruppen og din lederkollega.
  • Du indgår i sparring med personalet, skaber gennem undren og en anerkendende tilgang, samt ”tilpasse forstyrrelser”, der kan være med til at fastholde refleksion og udvikling af praksis.

Det får du hos os


Du refererer til Distriktslederen og bliver en del af et aktivt og samarbejdsvilligt ledelsesteam. Ledelsesteamet mødes jævnligt til ledelsesmøde. Teamet samarbejder om at lede distriktet, at sætte retning og skabe udvikling.

Teamet har et godt og udviklende samarbejde. Vi har brug for hinanden, og vi interesserer os for hinanden. Alle er parate til at give et godt råd eller en hjælpende hånd. Vi deler hinandens erfaringer og medgiver god energi og inspiration til hinanden.

Vores ledelsesfællesskab medvirker til ”at spille hinanden gode” med forudsætningen om, at vi ledelsesmæssigt kommer i mål med, at alle vores børnehuse skal lykkes.

Ballerup Kommune har en bred vifte af uddannelsesmuligheder - dem kan vi målrette således at vi får spillet dig god. 

Hvem er vi
I distriktet arbejder vi med en nærværende og anerkendende personale- og pædagogisk ledelse. Ballerup Kommunes Børne- og Ungepolitik tager udgangspunkt i værdien af et godt barneliv. Barndommen skal være en tid fyldt med glæde, leg, læring, fantasi og nysgerrighed. I Ballerup Kommune er fire begreber centrale for vores arbejde med børn og unge og deres fællesskaber: dannelse, læring, trivsel og resiliens.

Vi deltager i projektet ”Sammen om Børn”, hvor projektets mål er at skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn. Samtidig er der stor fokus på nye former for forældreinddragelse og fællesskaber mellem børn, deres forældre og fagprofessionelle. Vi er nået til spor B, hvor vi stadig bliver klogere på, hvad vi sammen med forældrene kan skabe af meningsfulde fællesskaber.

Distrikt Baltorp ligger i det centrale Ballerup og har på nuværende tidspunkt syv børnehuse. Vi har 160 medarbejdere, og vi har cirka 650 børn i aldersgruppen 0-5 år.

Distriktet afholder fælles arrangementer så som: uddannelsesdage, kompetenceudvikling og temaaftener samt arrangementer, hvor børnene er inddraget.

Vi værdsætter og støtter op om, at børn og personale kan møde hinanden på tværs i distriktet.

Vores børne- og forældregruppe afspejler området vi bor i, med mangfoldighed som den største fællesnævner. Vi vægter forældresamarbejdet, og ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere. Vi vægter ligeledes samarbejdet med vores tværfaglige samarbejdspartnere i PPR.

Ledelsesteamet gennemgår i øjeblikket et udviklingsforløb i samarbejde med en konsulent fra kommunens HR-funktion. Du skal have lyst til at deltage i og bidrage til dette forløb.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Distriktsleder Helle Kristensen på telefon 4477 1847. 

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er efter aftale, og vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, skal gennemgå en personanalyse før denne samtale.

Stillingen er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid.

Ansøgningsfrist: den 25. august 2025

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge, Ledelse
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk uddannede ledere
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Helle Kristensen
Telefonnummer: 4477 1847
Lokation: Rugvænget Rugvænget 10, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478