Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?
På Plejehjemmet Rosenhaven søger vi en sygeplejerske, der brænder for både faglighed og menneskelighed. En, der har lyst til at være en tydelig rollemodel og bidrage til et trygt og udviklende arbejdsmiljø, hvor trivsel, nysgerrighed og læring prioriteres højt.
Hos os bliver du en del af et sygeplejeteam, hvor vi spiller hinanden gode og løfter i flok. Du får mulighed for at sætte din faglighed i spil som et naturligt fyrtårn for dine kolleger – og som en nærværende støtte for vores beboere.
Sygeplejefagligt er din kerneopgave at støtte op om og medvirke til, at beboerne har mulighed for at leve et så værdigt og meningsfuldt ældreliv som muligt. Om du har mange års erfaring eller lige er trådt ud i dit første job, er ikke afgørende for os – det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted, lyst til at tage ansvar og mod på at være med til at udvikle vores fælles hverdag.
På Rosenhaven tror vi på, at tillid, dialog og nærvær er lige så vigtige værktøjer som din faglige viden. Her får du plads til at være den sygeplejerske, du gerne vil være – med mulighed for faglig sparring, udvikling og indflydelse.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Det får du hos os
Hvem er vi
Rosenhaven ligger i gåafstand fra Skovlunde Station og har plads til 72 beboere.
Rosenhaven har MED-udvalg og afdelingens personale består af sygeplejersker, klinisk vejleder, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, samt omsorgsmedhjælpere. Afdelingerne er desuden uddannelsessted for studerende og elever.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Kevser Sen på telefon 2969 8317.
Du kan læse mere om os på rosenhaven.ballerup.dk
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen den 1. oktober 2025, eller efter nærmere aftale.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling fortrinsvis uden weekend og helligdagsvagter, dog kan andet timeantal forhandles.
Ansøgningsfrist: den 14. august 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.