Sygeplejerske til Lindehaven plejehjem i fast dagvagt

Trives du i en hverdag med tværfagligt samarbejde? Interesserer du dig for sygepleje og behandling til ældre borgere og nyder du at lære fra dig? Så har vi et job her på Lindehaven plejehjem

Vi mangler en sygeplejerske i fast dagvagt, med weekendvagt hver 4. weekend

Vi er et lille plejehjem med plads til 25 beboere.

Vi har ansat et ambitiøst team, hvor trivsel og faglighed har høj prioritet og hvor der er plads til udvikling. Vi har fokus på borgerne i eget hjem og hjemlighed.

Vores team består af fire sygeplejersker, derudover social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en aktivitetsmedarbejder og timelønnede.

Dine vigtigste opgaver

  • Du får en afvekslende hverdag med mange faglige udfordringer og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af sygeplejen.
  • Du er en stor del af den daglige pleje og behandling.
  • Dine vigtigste opgaver er at sikre den faglige udvikling fx ved den daglige triage, sammen med dine kollegaer. At overholde vejledninger og instrukser og få dem gjort en del af dagligdagen.
  • Du skal være med til at sikre borgernes trivsel og deltage aktivt i arbejdet med socialpædagogiske handleplaner og beboerkonferencer.
  • Du skal kunne udvise klinisk lederskab og have blik for den daglige koordinering af arbejdet.
  • Du vil være daglig vejleder for studerende. Der er klinisk vejleder ansat i afdelingen.

Dine kompetencer

  • Du er autoriseret sygeplejerske, gerne med erfaring fra både primær og sekundær sektor.
  • Er fagligt ambitiøs og kan lide at arbejde selvstændigt, men forstår samtidigt at samarbejde i et team
  • Bevarer roen i dit faglige overblik i alle situationer
  • Er god til at skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer
  • Er skarp til dokumentation, gerne med kendskab til Nexus
  • Kan arbejde og fungere selvstændigt inden for dit kompetenceområde, samt indgå i tæt fagligt og tværfagligt samarbejde med andet sundhedsfagligt personale.

Det får du hos os

  • Fast stilling med op til 37 timer ugentligt. Weekend arbejde hver 4. weekend
  • Arbejdstid mellem kl. 7:00-16:00
  • Fagligt kompetente kollegaer og en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og trivsel
  • Faglig udvikling og sparring i hverdagen og, samt indflydelse på vagtplanlægning
  • Nærværende ledelse
  • En hverdag med både forebyggende arbejde, planlagte og akutte problemstillinger, der kræver fagligt dygtige medarbejdere til at sikre stabil og ensrettet pleje og behandling.

Lindehaven plejehjem ligger tæt ved stationen og gågade med gode muligheder for offentligt transportmidler.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan dunkontakte afdelingsleder Lotte Ørtoft Hansen på telefon 4477 2855.

Læs mere om Ballerup kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelses dato er den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Vi holder samtaler løbende, efterhånden som vi modtager ansøgninger.

Ansøgningsfrist: den 20. november 2026

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for syge- og sundhedspersonale i kommunerne.

Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Lønintervallet for stillingen som sygeplejerske er 32.197 kr. - 46.157 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).

Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.

Vi indhenter straffeattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-01-2027
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Sundhed, Ældre
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Syge- og sundhedspersonale - basis, KL
Særlige krav: Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Lotte Ørtoft Hansen
Telefonnummer: 44772855
Lokation: Præstevænget, 11, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478