Social og sundhedsassistent til dagvagt på plejehjem Rosenhaven

Et job med mening, nærvær og fællesskab – er det dig?

På plejehjem Rosenhaven søger vi en engageret medarbejder, der har lyst til at bringe faglighed, energi og nysgerrighed ind i et fællesskab, hvor udvikling, trivsel og menneskelighed går hånd i hånd.

Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, hører vi meget gerne fra dig. Det vigtigste for os er, at du har hjertet med – og lysten til at være en del af noget meningsfuldt.

Dine vigtigste opgaver

  • Hos os bliver du en del af et stærkt samarbejde, hvor beboernes livskvalitet er i centrum. Dine opgaver vil blandt andet være at: 
  • Samarbejde tæt med kolleger og bidrage til, at beboerne kan leve et liv, der i størst mulig grad afspejler deres vaner, ønsker og tidligere liv
  • Sikre beboernes trivsel gennem et sundhedsfagligt blik på deres forløb – blandt andet via daglige møder og triage, hvor vi sammen følger udviklingen tæt
  • Have ansvar for stabile beboerforløb og være med til at skabe ro, kontinuitet og tryghed
  • Bidrage til sammenhæng og kvalitet i plejen på tværs af dag-, aften- og nattevagter, så beboerne oplever en helhedsorienteret indsats.

Dine kompetencer 
Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst og mod til at indgå i et tæt samarbejde omkring plejen af ældre mennesker
  • Har interesse for – eller erfaring med – pleje og omsorg for mennesker med demens
  • Møder både beboere og kolleger med en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang
  • Er fleksibel, engageret og nysgerrig på egen praksis, og trives med refleksion og faglig udvikling i hverdagen
  • Du er uddannet social og sundhedsassisten.                                                                                                                         

Det får du hos os 
På Rosenhaven tilbyder vi mere end bare et job – vi tilbyder et fællesskab:

  • En arbejdsplads med stort fokus på kvalitet, faglighed og udvikling, hvor social kapital er en naturlig del af hverdagen
  • En ledelse, der er nærværende, tydelig og oprigtigt optaget af medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde
  • En kultur præget af tryghed, respekt, omsorg og åbenhed, hvor der er plads til både faglighed og menneskelighed
  • Et introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer, så du får den bedst mulige start
  • En bred, tværfaglig personalegruppe med stærke faglige og menneskelige kompetencer. Vi værdsætter humor, fællesskab og de små øjeblikke – både med hinanden og med beboerne
  •  Fokus på nærvær, aktiviteter, god kost og kultur – fordi livet på plejehjem også skal leves.

Hvem er vi 
Rosenhaven Plejehjem ligger i naturskønne, parklignende omgivelser og i gåafstand fra Skovlunde Station. Vi har plads til 72 beboere og er opdelt i to enheder – Øst og Vest – som hver har deres eget præg og fællesskab.

Vores medarbejdergruppe består af sygeplejersker, kliniske vejledere, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, samt omsorgsmedarbejdere. Vi er desuden uddannelsessted for elever og studerende.

Rosenhaven ledes af en plejehjemsleder, tre afdelingsledere og understøttes af to administrative medarbejdere – sammen arbejder vi målrettet for at skabe en arbejdsplads, hvor både beboere og medarbejdere trives.

Vil du vide mere 
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Lone Wagtberg på mobil 2369 8665. Ring gerne for en snak.

Du kan læse mere om os på: https://rosenhaven.ballerup.dk 

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. maj 2026, eller efter nærmere aftale.

Vi holder samtaler i takt med at, vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 17. april 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-05-2026
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Sundhed, Ældre
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Social- og sundhedspersonale, KL
Særlige krav: Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Lone Wagtberg
Telefonnummer: 2369 8665
Lokation: Bybjergvej, 11, 2740, Skovlunde
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478