Drømmer du om en arbejdsplads med en ambitiøs vision, spændende personalejuridiske opgaver og stor indflydelse på egne opgaver og arbejdstilrettelæggelse?
Så er det nu du skal gribe muligheden for at blive en del af et stærkt teamfællesskab, hvor vi sparrer, hjælper og støtter hinanden. Hvis du elsker personalejura og et bredt samarbejde på tværs, så er det lige dig vi søger.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid (37 timer). Du får din daglige gang på Ballerup Rådhus, men du er også ude i organisationen på kommunens mange arbejdspladser.
Dine opgaver
Din primære opgave er at give en professionel ledelsesrådgivning på personaleområdet. Det foregår typisk over telefonen og på mail, ligesom du også deltager i fysiske møder og forhandlinger på kommunens forskellige arbejdspladser.
Derudover bliver du tovholder eller deltager i andre HR-udviklingsopgaver, bl.a. i nye indsatser samt på områder, hvor der opstår behov for tilpasninger, fx i forhold til ny lovgivning, whistleblowerordning, overenskomster og strategiske dagsordener.
Opgaver generelt:
Dine kompetencer
Du
Det får du hos os
Hvem er vi
Teamet
Du og dine to nærmeste kollegaer udgør sammen ’team Personalejuridisk udvikling’ og refererer til HR-Chef Kim Fischer Nørbjerg.
Afsnittet
I HR og Organisationsudvikling er vi knap 40 medarbejdere organiseret i forskellige teams. Du bliver en del af et ambitiøst afsnit, som vægter faglighed og arbejdsfællesskab meget højt. Vi er nysgerrige på hinanden og vores forskellige arbejdsfelter, og vi sætter en ære i at skabe de bedste forudsætninger for, at ledere og medarbejdere kan lykkes med deres kerneopgaver. Vi arbejder med hele HR-paletten, dvs. alt inden for HR, rekruttering og onboarding, personalejura, løn og ansættelse, ledelses- og organisationsudvikling, arbejdsmiljø og MED-samarbejde.
Centeret
Center for Politik og Organisation er i alt ca. 100 medarbejdere og består af fire afsnit: Digitalisering, Politisk Sekretariat, Stadsarkivet samt HR og Organisationsudvikling.
Centerets kerneopgave er at skabe værdi for vores borgere og virksomheder ved at understøtte vores organisation og politikere. For at lykkes med det skal vi både understøtte organisationen, udvikle nye løsninger og bidrage til at sætte retningen for organisationen.
Ledelsesgrundlaget
Fire principper fra ledelsesgrundlaget er afsættet for løsningen af centrets kerneopgave:
Vi lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø og høj grad af fleksibilitet. Som ansat i vores center vil du opleve at der er gode udviklingsmuligheder, frihed til at planlægge og tilrettelægge arbejdet og mulighed for at arbejde hjemmefra, når det er foreneligt med løsning af kerneopgaven.
Ballerup Kommune – en kommune med en vision
Ballerup Kommune har et godt ry, en sund økonomi og et stærkt fokus på det gode samarbejde med borgere, brugere og virksomheder. Vi er en aktiv deltager i udviklingen af hovedstadsregionen og en kommune med blus på kedlerne med et deraf følgende ambitiøst anlægsbudget.
Vi er en kommune i vækst – der bliver 20% flere borgere i kommunen de næste 10 år.
Du kommer til en kommune med tydelige visioner. Kommunalbestyrelsens Vision 2029 sætter fokus på retten til at bidrage og til at være en del af fællesskabet, på samarbejdet med borgere og virksomheder i øjenhøjde og på Ballerup Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde i alle livets faser. Du skal med udgangspunkt i Vision 2029 have lyst til at inddrage borgere, brugere og virksomheder i løsningen af opgaver, og du skal opfatte dette som en del af kerneopgaven. Endelig kommer du til en kommune, som har store ambitioner på klimaområdet, som i høj grad vil smitte af på dagligdagen i hele organisationen.
Vi har en god og tillidsfuld relation mellem politikere og administration.
Vi har en lækker kantine, personaleforening, fitnessrum og desuden en del andre medarbejdertilbud.
På Ballerup Rådhus sidder alle i storrumskontorer, der er free seating, og der en udpræget samarbejdskultur på tværs af centre, ledelser og medarbejdere.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide ved at kontakte personalejurist Liza Akhizada på telefon 4175 0052, personalejuridisk konsulent Dorte Lyhne på telefon 4047 8306 eller HR-Chef, Kim Fischer Nørbjerg på telefon 6138 8806.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. maj 2026.
Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 16. marts 2026 samt 2. samtalerunde den 24. marts 2026. Der vil være case i forbindelse med 2. samtalerunde.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 8. marts 2026
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.