Pædagogmedhjælpere til UUC Maglemosen

Overvejer du et job eller en uddannelse inden for det sociale-specialpædagogiske område?
Så er dette din chance for at prøve det af i praksis på Maglemosens ungdomsuddannelse og aktivitetstilbud. Vi får flere unge mennesker i det kommende skoleår og søger derfor fem medhjælpere til 37-timers stillinger med tiltrædelse 1. august 2026.

Dine vigtigste opgaver

  • At støtte og motivere de unge/brugerne i hverdagen med henblik på at gøre den enkelte så selvstændig og kompetent i eget liv som muligt
  • Du bliver medansvarlig for gennemførelsen af pædagogiske aktiviteter, kommunikationsundervisning, pleje- og omsorgsopgaver m.v. med de unge/brugerne
  • Arbejdet er teambaseret og du skal være interesseret i at arbejde tværprofessionelt med bl.a. lærere, medhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, køkkenpersonale, samt social- og sundhedsassistent
  • Vi deltager ofte i festivaler og andre spændende arrangementer, bl.a. Sjællandsfestivalen
  • Arbejdstiden placeres mellem 8.00 og 16.00 på alle hverdage, samt et ugentligt teammøde frem til kl. 17.30/18.00 (eller evt. om morgenen) Fælles personalemøde holdes 10 gange årligt frem til kl. 18.30.

Dine kompetencer

  • Du er positiv, fleksibel og har fokus på at gøre en forskel for den unge
  • Du har mod på at lærer en masse, samt kunne spørge og tage i mod hjælp
  • Du skal have toldmodighed til at vente på de unges udspil
  • Du skal kunne svømme og hjælpe vores unge drenge med omklædning i svømmehalen 
  • Du skal ikke være bange for pleje og hygiejne opgave, så som bleskift.

Det får du hos os 
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt job, hvor du får indblik i det pædagogiske arbejde og kan afprøve, om en fremtid inden for det sociale område er noget for dig. Du vil indgå i et stærkt tværprofessionelt samarbejde og blive mødt af medarbejdere med både humor, faglighed og stor arbejdsglæde. Gode fysiske rammer, mentorordning, introforløb og mulighed for hjemmearbejde i forbindelse med enkelte skriftlige opgaver er en naturlig del af hverdagen hos os.

Hvem er vi 
UUC Maglemosen er en dynamisk og udviklingsorienteret ungdomsuddannelse og aktivitetstilbud for ca. 100 unge i alderen 16–30 år. Vores målgruppe består af unge med generelle indlæringsvanskeligheder, bevægelseshandicap og/eller kommunikationsvanskeligheder, og vores arbejde tager udgangspunkt i at skabe de bedste muligheder for deres læring, trivsel og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

De unge/brugerne er fordelt på linjer og i mindre grupper.

De unge/brugerne tilbydes undervisning og specialpædagogiske udviklingsaktiviteter i et 3-årigt STU-forløb, hvilket skal være med til at modne og udvikle den enkelte til aktivt at kunne deltage i et voksenliv.

Vil du vide mere 
Se vores hjemmeside for uddybende beskrivelser af STU og §103/104 tilbuddet. Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Forstander Christine Helmudt telefon 2155 1516 eller læse mere om UUC Maglemosen på maglemosen.dk og om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn 

Ansættelsesdatoen er senest den 1. august 2026.

Vi forventer at holde 2 samtaler den første i uge 21/22 og den næste for dem der går videre fra første samtale i uge 22.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist:  17. maj 2026

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk personale, døgninst. og hjemmevejledere
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Christine Enø Helmudt
Telefonnummer: 2155 1516
Lokation: Magleparken, 1, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478