Pædagogmedhjælper til børnehaven i Børnehuset Kornblomsten

Kom og vær en del af vores børnehus og få en unik mulighed for at være med til at skabe den perfekte ramme for fællesskaber og læring.

Vi søger en pædagogmedhjælper, som er fuld af gå på mod, godt humør og virkelyst. Kornblomsten er et dejligt børnehus med plads til 44 vuggestuebørn og 70-80 børnehavebørn. 

Dine vigtigste opgaver
Stillingen er i børnehaven, hvor du skal være en vigtig del af et fantastisk team – vi er vilde med vores job og brænder for at gøre en forskel for vores dejlige børn og familier. Vi forventer, du brænder som os og vil rigtig gerne møde dig i et spændende samarbejde. 

Vi holder af vores hverdag trods det, at vi til tider løber stærkt – vi trives med vores arbejdsopgaver og oplever, at vores arbejde med børnene udvikler dem og hjælper dem til at blive kompetente små mennesker.

Dine kompetencer
Vi forventer, at du har lyst til den gode faglige diskussion og at du også kan videreføre din faglighed ud i praksis.

Børnehusets værdier bygger på, at medarbejderne er fælles om at løfte kerneopgaven, at samarbejde er et nøgleord og at den enkelte medarbejder er åben, positiv og imødekommende som person. 

Vi sætter pris på et lyst sind og en humoristisk tilgang til hverdagen – med den tilgang kommer vi langt som team.

Det får du hos os 

  • Et hus der bygger på en fælles kultur, hvor der er god stemning, en åben og ærlig kommunikation samt en nærværende og respektfuld tilgang til hinanden
  • Det betyder, at vi er anerkendende i mødet med hinanden, vores børn og forældre.
  • Vi tilbyder et fagligt og velfunderet personale som har fokus på samarbejdet og som både tænker bredt og stort når faglighed og praksis skal hænge sammen.
  • Vi kan tilbyde et hus, hvor medarbejderne har indflydelse og bliver inddraget i de beslutninger der træffes. Et nøgleord for os er, at medarbejderne oplever ejerskab både fagligt og i praksis.
  • Et hus som bygger på et godt og solidt forældresamarbejde.

Hvem er vi
I Distrikt Baltorp er beliggende syv børnehuse, hvoraf Kornblomsten er det ene.

De øvrige afdelinger hedder Kirstinevang, Stjernehuset, Bispevangen, Grantoften, Askelunden og Hulahop. Hvert børnehus har ansat en eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet.

Særligt for os er, at vi pt er omplaceret pga renovering af vores eksistrende bygninger. Vi bor pt på Platanbuen, og vi forventer at flytte tilbage til nyrenoverede bygninger slut 2026.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder, Mette Hulkvist på telefon 4175 0282.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2026. 

Vi forventer at holde samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: den 19. juni 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi indhenter børne- og straffeattester.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Mette Hulkvist
Telefonnummer: 4175 0282
Lokation: Rugvænget Rugvænget 10, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478