Pædagogisk leder til Grantoften Fritidsklub, Byggelegeplads og Rugvænget - en del af Klub Ballerup

Vil du stå i spidsen for stærke fællesskaber - og være med til at udvikle fritidspædagogikken i Klub Ballerup?

Har du lyst til at være tæt på børn, unge og medarbejdere - og samtidig være en del af et stærkt lederfællesskab, hvor vi sammen udvikler fremtidens klubtilbud? Så har vi en spændende lederstilling til dig.

Velkommen til Grantoften
Grantoften er et område af det samlede Klub Ballerup med mange forskellige muligheder for børn og unge. Her får du ledelsesansvaret for Grantoften Fritidsklub/Byggelegeplads og vores satellit i Rugvænget.

I Fritidsklubben/byggelegepladsen møder børnene blandt andet café, gaming, kreative aktiviteter, sport, hyggerum og forskellige fællesskaber. Derudover er der store udearealer, dyrehold, rideaktiviteter, husbyggeri, rollespil og masser af plads til at udforske og skabe. I Rugvænget møder børn og unge et mindre klubmiljø med blandt andet kreative aktiviteter, gaming, billard, bordtennis og fælles aktiviteter.

Det giver dig som leder en spændende opgave: At skabe sammenhæng mellem forskellige klubmiljøer og samtidig værne om det lokale særpræg og de stærke traditioner. Samt skabe sammenhæng og en god, tryg overgang fra BFO til fritidsklub og fra fritidsklub til ungdomsklub, i tæt samarbejde med den pædagogiske leder af Ungdomsklubben.

Dine vigtigste opgaver
Som pædagogisk leder kommer du til at lede tæt på praksis. Du får ansvar for den daglige pædagogiske ledelse og udvikling af dine matrikler og skal sammen med medarbejderne skabe gode rammer for, at børn og unge oplever trivsel, udvikling, deltagelse og meningsfulde fællesskaber. Det betyder, at du som pædagogisk leder kommer til at: 

  • Stå i spidsen for den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse
  • Være tæt på medarbejderne og understøtte deres faglige udvikling gennem sparring, dialog og tydelig ledelse
  • Sætte retning for det pædagogiske arbejde og omsætte fælles mål til praksis
  • Understøtte stærke, inkluderende og forpligtende fællesskaber
  • Sikre, at børn og unge får reel mulighed for indflydelse på deres klub- og fritidsliv
  • Have blik for både det enkelte barn og fællesskabet
  • Arbejde aktivt med børn og unge i udsatte positioner og rbejde med inklusion, udvikling og trivsel for børn med særlige behov, i samarbejde med støtteteamet i klubben
  • Udvikle et tæt og konstruktivt samarbejde med forældre
  • Styrke samarbejdet med skole, BFO, SSP og øvrige samarbejdspartnere
  • Have ansvar for den lokale driftsøkonomi og sikre sammenhæng mellem ressourcer, pædagogiske mål og drift
  • Bidrage til aktiviteter, arrangementer og udviklingsopgaver på tværs af Klub Ballerup.

Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab
Klub Ballerup er i gang med at opbygge en ny fælles klubkultur. Som pædagogisk leder bliver du en del af et lederkollektiv med 10 pædagogiske ledere og klubleder Brian Nordahl Høiberg.

Vi tror på, at god ledelse bliver bedre, når vi ikke står alene. Derfor bruger vi hinanden aktivt til sparring, refleksion, udvikling og fælles problemløsning. Du skal derfor både kunne stå stærkt som leder på dine egne matrikler og have lyst til at bidrage til det fælles.

Den nye organisering skal give bedre muligheder for at dele viden, udvikle praksis og lære af hinanden på tværs. Vi er ambitiøse på børn og unges vegne – og vi ønsker samtidig en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden og kan være menneske i lederrollen.

Vi leder efter dig, der …

  • Har en pædagogisk uddannelse og gerne ledererfaring
  • Har interesse for eller erfaring med klub- og fritidspædagogik
  • Kan skabe følgeskab og sætte en tydelig pædagogisk retning
  • Er nærværende, anerkendende og tydelig i din ledelse
  • Kan skabe tillid og gode relationer til både børn, unge og medarbejdere
  • Har mod til at træffe beslutninger og tage ansvar
  • Kan se muligheder og har lyst til at udvikle både mennesker og organisation
  • Er nysgerrig på andres perspektiver og bruger faglig sparring aktivt
  • Trives med både den daglige drift og de mere langsigtede udviklingsopgaver
  • Kan se værdien i at være en del af et lederkollektiv og bidrage til den fælles udvikling.

Hos os får du…

  • En lederstilling med stor mulighed for at gøre en forskel for børn og unge
  • En spændende kombination af fritidsklub, byggelegeplads og satellit
  • Engagerede medarbejdere med mange forskellige kompetencer
  • Mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af Grantoften
  • Et stærkt og forpligtende lederfællesskab med 10 pædagogiske ledere og klublederen
  • Tæt faglig sparring og mulighed for at udvikle dig som leder
  • En arbejdsplads, hvor vi har ambitioner på børn og unges vegne
  • Mulighed for at arbejde med kreativitet, fritidspædagogik, demokrati, fællesskaber og børne-/ungeinddragelse.

En arbejdsplads med høje ambitioner – og plads til mennesker
Vi tror på, at faglig kvalitet og arbejdsglæde hænger sammen. Derfor ønsker vi en arbejdsplads, hvor vi kan være ambitiøse på børn og unges vegne samtidig med, at der er plads til humor, nysgerrighed, forskellighed og til at prøve nye idéer af.

Vi arbejder for en kultur, hvor vi giver hinanden sparring, udfordrer hinanden fagligt og hjælper hinanden, når noget er svært. Du kommer derfor ikke til at stå alene med lederopgaven.

Vores fælles retning
Klub Ballerup arbejder ud fra Ballerup Kommunes fælles børne- og ungesyn og ambitionen om “Fællesskaber for alle – Alle i fællesskab”.

  • At skabe og understøtte fællesskaber for alle – og alle i fællesskab
  • At understøtte alle børn og unges selvstændighed, trivsel og udvikling
  • At udvikle og anvende kreativitet og det fritidspædagogiske råderum.

Børn og unge skal ikke blot være modtagere af aktiviteter og tilbud, men aktive deltagere og medskabere af deres eget fritidsliv, deres fællesskaber og klubbens udvikling.

Vil du vide mere
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte klubleder Brian Svane Høiberg for en uforpligtende samtale om stillingen og mulighederne.

Brian Nordahl Høiberg · Klubleder, Klub Ballerup
Telefon: 23 70 34 52

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn 

Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2027. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

• 1. samtaler: tirsdag d. 17. november

• 2. samtaler: tirsdag d. 24. november

De præcise samtaledatoer oplyses i forbindelse med invitation til samtale.

Ansøgningsfrist: 6. november 2026.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for pædagogiske uddannet ledere i kommunerne.

Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 Lønintervallet for stillingen som pædagogisk leder er 47,334 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).

 Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-01-2027
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge, Ledelse
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk uddannede ledere
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Brian Nordahl Høiberg
Telefonnummer: 2370 3452
Lokation: Bybjergvej, 1, 2740, Skovlunde
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478