Pædagoger til indskolingen på Kasperskolen

Brænder du for specialområdet – eller har du lyst til at udvikle dig inden for det? Så har du nu mulighed for at blive en del af en af Danmarks mest anerkendte specialskoler.

På Kasperskolen arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for børn med særlige behov. Vi tror på, at stærke relationer, høj faglighed og tværfagligt samarbejde gør en forskel – både for eleverne og for os som kolleger.

Vi søger nu to engagerede pædagoger til vores indskoling, hvor du bliver en vigtig del af et stærkt fagligt fællesskab.

Dine vigtigste opgaver og kompetencer 

  • Trives med og inspireres af arbejdet med børn med særlige behov
  • Har erfaring fra specialområdet – eller et stærkt ønske om at udvikle sig inden for det
  • Ønsker at arbejde helhedsorienteret og bringe sin faglighed i spil i et tværfagligt samarbejde
  • Møder børn, forældre og kolleger med respekt, tolerance, loyalitet og humor
  • Er en holdspiller, der vægter teamsamarbejdet højt – det er en grundpille på Kasperskolen
  • Prioriterer et tæt og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde og trives i rollen som kontaktperson
  • Kan skabe tydelig struktur og forudsigelighed i hverdagen
  • Kan støtte børn i fællesskaber, som ikke altid er intuitive for dem
  • Arbejder systematisk med at udvikle sociale kompetencer – også når det kræver tålmodighed og vedholdenhed
  • Bruger leg, aktivitet og relationer som en naturlig del af sin pædagogiske praksis
  • Kan skabe en åben, ærlig og anerkendende dialog med forældre med fokus på muligheder og ressourcer
  • Du er uddannet pædagog. 

Det får du hos os 
Vi søger to pædagoger til indskolingen – nærmere bestemt til vores 1. og 2. klasser, hvor eleverne er mellem 6 og 10 år.

Der er tale om to års-vikariater med mulighed for forlængelse eller fastansættelse, afhængigt af de fremtidige muligheder.

En arbejdsplads med:

  • Stærke fællesskaber blandt både elever og fagprofessionelle
  • Høj faglighed og engagerede, ansvarlige kolleger
  • Et tæt tværfagligt samarbejde
  • Høj social kapital og fokus på trivsel
  • Moderne og specialindrettede rammer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

Hvem er vi
Kasperskolen er en velrenommeret og anerkendt specialskole for børn med ADHD, autismespektrumforstyrrelser og socio-emotionelle udfordringer.

Vi er kendetegnet ved høj faglighed, dygtige medarbejdere, inddragende processer og et stærkt fællesskab. Skolen ligger i moderne bygninger i Skovlunde, som er indrettet specifikt til vores elever og deres behov.

På Kasperskolen er vi afhængige af hinanden. Derfor arbejder lærere, pædagoger og pædagogiske medhjælpere tæt sammen i alle klasser. Vi samarbejder desuden dagligt med fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger og psykologer. Det er helt centralt for vores kultur, at vi bringer hinandens fagligheder i spil til gavn for eleverne.

Skolen er et helhedstilbud inden for Folkeskolelovens rammer, hvor skole og fritid veksler gennem dagen. Vi tilbyder eleverne alternative læringsmiljøer og arbejder målrettet med at udvikle deres faglige, sociale og personlige kompetencer.

Skolens åbningstid er mandag til fredag kl. 8.15–16.00.

Vil du vide mere
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Brüchmann på telefon 23 32 48 08.

Læs mere om Kasperskolen på www.kasperskolen.dk.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september 2026 eller gerne før.

Vi afholder samtaler i uge 33 og 34.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en tidsbegrænset stilling frem til d. 31. juli 2027.

Ansøgningsfrist: 7. august 2026. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Løninterval for stillingen er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer)

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv.  i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Løninterval for stillingen er 35.266 kr. – 39.551 kr. pr. måned (37 timer)

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-09-2026
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Tidsbegrænset
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Charlotte Arrildt Brüchmann
Telefonnummer: 2332 4808
Lokation: Ejbyvej, 35, 2740, Skovlunde
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478