Pædagog til Valhalla i skoven - vuggestuen

Da en af vores dygtige pædagoger går på pension, søger vi en ny pædagog til vores velfungerende vuggestue. 

Når du starter hos os, kommer du ind i et hus, der i bogstavelig forstand ligger i skovkanten af Hareskoven.

Citat fra en tidligere ansøger:

 ” Jamen I ligger i skoven… Hvor er det en vild placering”

Her er du en del af en arbejdsplads, der bevidst bruger vores naturlegeplads, som med masser af luft og plads åbner for oplevelser og fordybelse, selv for de mindste børn i vores skønne børnehus. 

Vi får ofte at vide af vores forældre, at huset har en rar stemning. Dette understøttes med store lyse lokaler, som er rare at arbejde i. Men vi kan ikke gøre det uden vores altid imødekommende og smilende kollegaer. Et positivt mindset betyder meget for os, og det ønsker vi, at du kan bidrage med.

Dine vigtigste opgaver   

  • At skabe glæde, grin og begejstring i dit samvær med vuggestuebørnene.
  • At bidrage til et rummeligt og anerkendende børneliv med fleksible læringsmiljøer, hvor alle børn kan være med.
  • At tilrettelægge pædagogiske aktiviteter og lege ud fra de pædagogiske læreplaner med fokus på små grupper, der understøtter børneperspektivet.
  • At skabe overblik og tage ansvar for den pædagogiske hverdag på tværs af stuerne.
  • At fastholde fokus på kerneopgaven gennem pædagogisk evaluering og løbende planlægning.

Dine kompetencer

  • Din tilgang til børnene er lattermild og nærværende. Du har en grundfæstet tro på, at alle børn kan lykkes, og gør det bedste de kan, i enhver given situation.     
  • Du er udannet pædagog og har en faglig tilgang, der er præget af systematik og nysgerrighed, når du planlægger og evaluerer den pædagogiske praksis. Du er god til at arbejde sammen med dine kollegaer, så I bliver fælles om at holde fokus på barnets intentioner frem for dets umiddelbare handling. 
  • Du har lyst til og interesse for at arbejde med vuggestuebørn, og har en faglig ambition med fokus på at skabe dannelse, nærvær og en god dag for alle vores børn.

Det får du hos os

  • Optimale muligheder for, at du som pædagog kan have fokus på blandt andet motorik og natur – vi arbejder med forskellige temaer hen over året.
  • Vores pædagogiske hverdag er præget af faste rutiner, hvilket skaber genkendelighed i hverdagen for vuggestuebørnene
  • Tid til egen pædagogisk forberedelse, ugentlige stuemøder, tæt sparring med PPR, uddannelsesdage i eget hus og på tværs af distriktet. 
  • Et velfungerende samarbejde med en tilfreds forældregruppe, som vi værner om.
  • To flyvere, der altid kan gå ind og støtter op, der hvor der er brug for det – dette giver ro i hverdagen.
  • En personalegruppe med høj pædagogandel, god fordeling af køn, alder og anciennitet. Og så har vi en god social kapital. 
  • En leder tæt på, der giver plads til gode ideer og forslag fra dig, og med et fokus på at fastholde vores lave sygefravær (vi er en leder i vuggestuen og en i børnehaven).

Hvem er vi
Børnehuset Valhalla er et eftertragtet børnehus med 88 børnehavebørn og 46 vuggestuebørn. Hver dag gør vi os umage for at bruge en pædagogik, hvor børnene udfordres, bevæges og forundres i trygge og nære relationer.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Mette Lyng på telefon 2916 0533.

Du kan læse mere om institutionen og distriktet på vores hjemmeside ballerup.inst.dk

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: den 27. oktober 2025

Vil tilbyderløn og ansættelsesvilkår ifølge gældendeoverenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke.Derfor opfordrer vi alle uansetkøn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Senddin ansøgning online.Klik på ”Ansøg”nedenfor og vedhæftdin ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-12-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og fritidsordning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Mette Susanne Lyng Nielsen
Telefonnummer: 2916 0533
Lokation: Egebjerghuse, 39, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478