Pædagog til et lille børnehus

Vil du bruge din pædagogiske faglighed til, at alle børn kommer godt fra start i livet i nære og tætte relationer? Så er det nu du skal gribe chancen og søge stillingen i et helt usædvanligt lille børnehus. 

Vi er en velfungerende personalegruppe med et tæt samarbejde på tværs af to stuer om 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn. Vi har en ledig pædagogstilling på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt i vores børnehavegruppe. Timetallet er fleksibelt, så det passer til dig.

Dine vigtigste opgaver

  • Du skaber trivsel og udvikling for vores børn i et tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Du tager aktiv del i et læringsmiljø, der er kendetegnet ved omsorg, leg, glæde og tætte relationer.
  • Du bidrager til en hverdag der både er struktureret og fleksibel samt sætter lege og alsidige pædagogiske aktiviteter i gang med afsæt i børnegruppens behov, trivsel og udvikling.             
  • Du forstår vigtigheden af en hverdag præget af faste pædagogiske rutiner og genkendelighed og er optaget af formålet med den pædagogiske praksis, også i hverdagsrutinerne. 
  • Du bidrager til refleksion over egen og andres praksis. 

Dine kompetencer
Vi søger dig, der er uddannet pædagog, og gerne med erfaring fra 0-5 årsområdet. Det er vigtigt for os, er at du er positiv, nærværende og anerkendende i din kommunikation og dit samspil i børnehøjde, i samarbejdet med vores forældre og kollegaer. Vi sætter også pris på:

  • Dit grundfæstet børnesyn, der er kendetegnet ved, at alle børn kan lykkedes og gør det bedste de kan i enhver given situation. 
  • Har gode samarbejdsevner, er struktureret, har overblik og formår at bevare roen.
  • Du kan bidrage til børns legekompetence og være med til at understøtte fællesopmærksomhed og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Det får du hos os

  • Et helt særligt tæt kollegaskab, der bygger på faglighed, tillid, positive stemninger og godt humør. Hvor vi hurtigt kan træffe beslutninger og justere på vores praksis.
  • 1 time om ugen til forberedelse, planlægning og refleksion.
  • Vi har høje faglige ambitioner og forventninger til, at vi udvikler vores praksis til gavn for børnene.
  • Vi har praksisfællesskaber, hvor børn møder engagerede og kreative voksne, med et tydeligt læringsmiljø der inddrager barneperspektivet og ser sammenhænge og helheder i børns liv.
  • Forældre der er glade og trygge ved vores Børnehus og gerne anbefaler det til andre forældre. 

Hvem er vi
Som det eneste i Ballerup Kommune, er ”Børnehuset Nord- og Sydpolen & Isbjerget” adskilt på tre matrikler med en fysisk afstand. Vi er fordelt med en vuggestue-, en børnehave- og en aldersintegreret afdeling. Derfor er vi i det daglige ”mindre institutioner” i det store.

” Isbjerget” er altså lille selvstændig afdeling normeret til 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn fordelt på to stuer. Vi er otte ansatte og en køkkenmedhjælper.

Isbjerget er en del af Distrikt Skovvejen som er beliggende et dejligt naturområde tæt på Harreskoven. I distriktet er der fire Børnehuse: Nord - og Sydpolen & Isbjerget, Ved Skoven, Lundegården og Valhalla. Vi er ca. 90 medarbejdere og ca. 400 børn. 

Hvert Børnehus har en eller to pædagogiske ledere tæt på kerneopgaven. Derudover har vi en distriktsleder, der i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at samskabe fælles retning og faglig udvikling i distriktet. 

Vi har netværk for natur, kultur, sprog og praktikvejledning og en årlig fælles kompetenceudviklingsdag. I vores distrikt er der lange traditioner for at arbejde på tværs om større aktiviteter som f.eks. Det skolestartende barn, Sambaoptog, Kartoffelløb, Middelalderprojekt med mere

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Jette Borggård på telefon 4477 1621. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen den 1. november 2025.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 23. september 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og fritidsordning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Jette Meyer Borggård
Telefonnummer: 4477 1621
Lokation: Egebjerghaven, 82, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478