Pædagog eller pædagogisk assistent til UUC Maglemosen

Har du lyst til at være med på holdet i en af vores grupper for unge med autisme på en ungdomsuddannelse?

Vi har en gruppe, der har haft en svær skolestart og derfor søger vi tre dygtige pædagoger/pædagogiske assistenter med erfaring inden for autismepædagogik. 

Dine vigtigste opgaver

  • At støtte og motivere de unge i hverdagen med henblik på at gøre den enkelte så selvstændig og kompetent i eget liv som muligt. 
  • At udvikle og gennemføre pædagogiske aktiviteter, kommunikationsundervisning samt udvikle strukturen for ugen/dagligdagen.
  • Arbejdet er teambaseret og du skal være interesseret i at arbejde tværprofessionelt med bl.a. lærere, medhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, køkkenpersonale, samt social- og sundhedsassistenter.
  • Opbygge et nyt team, samt en ny kultur omkring de unge.
  • Arbejde med unge, der er udfordrede grundet deres handicap med autisme og manglende verbalt sprog. De unge har behov for genkendelighed og struktur, de kan være udadreagerende, hvis de basale behov ikke bliver dækket.
  • Arbejdstiden placeres mellem 8.00 og 16.00 på alle hverdage, samt et ugentligt teammøde frem til kl. 17.30/18.00 (eller evt. om morgenen) Fælles personalemøde holdes 10 gange årligt frem til kl. 18.30/19.00.

Dine kompetencer

  • Du er positiv, fleksibel og har fokus på høj kvalitet i kerneopgaven.
  • Du kan arbejde i et dynamisk, tværprofessionelt team, men kan også arbejde selvstændigt.
  • Du må meget gerne have erfaring med målgruppen af unge med autisme og komplekse kommunikationsudfordringer. 
  • Du må meget gerne have erfaring og/eller have interesse med at starte noget nyt op og følge det til dørs. 
  • Du har en pædagogisk uddannelse.

Det får du hos os

  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt arbejde med mange udviklingsmuligheder.
  • En organisation, der tilbyder og videreudvikler de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring for unge med særlige behov.
  • Et velfungerende tværprofessionelt samarbejde.
  • Gode fysiske rammer.
  • Glade og humørfyldte medarbejdere, der værdsætter samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
  • Mentorordning, introforløb og mulighed for at løse skriftlige opgaver hjemmefra i et vist omfang.

Hvem er vi
UUC Maglemosen er en dynamisk og udviklingsorienteret ungdomsuddannelse og aktivitetstilbud for ca. 100 unge mennesker i alderen ca. 16-25 år med generelle indlæringsvanskeligheder, bevægelseshandicap, og/eller kommunikationsvanskeligheder.

De unge er fordelt på linjer og i mindre grupper.

De unge tilbydes undervisning og specialpædagogiske udviklingsaktiviteter i enten et 3-årigt STU-forløb, eller i et § 104-tilbuddet. Begge tilbud skal være med til at modne og udvikle den enkelte ung, til aktivt at kunne deltage i et voksenliv med gode og læringsrige aktiviteter og medbestemmelse.

Se vores hjemmeside for uddybende beskrivelser af STU og §103/104 tilbuddet. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Helle Nielsen på telefon 2384 4487 eller læse mere om UUC Maglemosen på maglemosen.dk og om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt, dog senest den 1. januar 2026.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Der afholdes 2. samtale for de ansøgere, der går videre fra 1. samtale.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: den 16. november 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Børn & Unge, Voksne med særlige behov
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk personale, døgninst. og hjemmevejledere
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Helle Nielsen
Telefonnummer: 2384 4487
Lokation: Magleparken, 1, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478