Vi søger en social- og sundhedshjælper (SSH) eller en omsorgsmedhjælper til en nattevagtsstilling i ulige uger.
Kunne du tænke dig at arbejde som nattevagt på et mindre botilbud for mennesker med udviklingshæmning og andre diagnoser? Så har vi måske stillingen til dig.
På Sønderhavens Bofællesskab bor 12 beboere med individuelle støttebehov. Fælles for dem alle er, at de oplever at blive set, hørt og mødt med forståelse og respekt. Derfor er det vigtigt, at du kan se mennesket bag diagnosen og møde den enkelte med anerkendelse og omsorg.
Arbejdstiden ligger mandag til søndag fra kl. 22.45 – 07.15 i ulige uger.
Dine vigtigste opgaver
Dine opgaver består blandt andet i at håndtere udfordringer i relation til den enkelte borger samt støtte og motivere beboerne til størst mulig selvstændighed i eget liv.
Tre af vores beboere har behov for fuld støtte til personlig pleje, herunder bad, toiletbesøg, påklædning og eventuelt spisning. Disse borgere tilses flere gange i løbet af natten og de skal have hjælp til personlig pleje i nattetimerne og omsorg, derfor er det vigtigt, at du arbejder med høj etik, respekt og omsorg.
Derudover har vi beboere, som kan have udfordringer med at falde til ro og sove.
Vores nattevagter er som regel rolige, og derfor varetager nattevagten også en række praktiske og administrative opgaver. Du vil naturligvis blive grundigt oplært i disse opgaver.
Dokumentation er en vigtig del af kerneopgaven, og der skal løbende dokumenteres på alle vores borgere. Vi anvender Nexus som dokumentationssystem.
Ved vagtskiftet mellem aften- og nattevagt sikrer dine kolleger, at du bliver informeret om nye pædagogiske tiltag og relevante sundhedsfaglige opgaver. Du arbejder aktivt i det forpligtende fællesskab, hvor åbenhed og refleksion er afgørende for udvikling af vores fælles faglige og psykiske arbejdsmiljø.
Dine kompetencer
Vi søger en kollega, der ønsker at være en del af et velfungerende hus og bidrage både fagligt og personligt til fællesskabet omkring vores borgere.
Vi lægger vægt på, at du:
Det får du hos os
Hos os får du stort ansvar og mulighed for at tage ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger. Samarbejde og sparring er dog en naturlig del af hverdagen, hvor vi er nysgerrige på hinanden og vores forskelligheder.
Hos os møder du 12 skønne beboere og en gruppe engagerede kolleger.
Vi har en varm og positiv atmosfære med plads til humor, fællesskab og omsorg – både for hinanden og for vores borgere. Medarbejdergruppen er kendetegnet ved høj faglighed, nysgerrighed, engagement og en anerkendende tilgang.
Du kan se frem til et meningsfuldt arbejde, grundig introduktion til dine opgaver og indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag i nattetimerne.
Vi har desuden et godt og tillidsfuldt samarbejde med de pårørende.
Hvem er vi
Beboerne på Sønderhavens Bofællesskab har blandt andet udviklingshæmning, autisme, cerebral parese, Downs syndrom og forskellige former for kommunikationsvanskeligheder. Nogle har betydelige udfordringer med kommunikation, mens andre har et velfungerende verbalt sprog.
Nogle beboere har behov for omfattende støtte til både personlige og praktiske opgaver, mens andre klarer mange ting selvstændigt. Målgruppen er derfor mangfoldig og varieret. Beboerne er fordelt på to etager med seks boliger på hver etage.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Elisabeth Simonsen på telefon: 25 16 97 60
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 15. september 2026.
I Ballerup Kommune afholder vi to samtalerunder, og samtaler gennemføres i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 17. juli 2026
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for social- og sundhedshjælper i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 29.539 kr. - 37.200 kr. pr. måned (37 timer)
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.