Er du god til mennesker, har du et godt humør og kan du holde hovedet koldt, når det gælder? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en livredder til dameafdelingen i East Kilbride Badet i Ballerup Idrætsby. Du bliver en del af et engageret team med otte faste livreddere og et stærkt vikarteam¸ der prioriterer sikkerhed og service i topklasse.
Dine vigtigste opgaver
Hos os handler jobbet om meget mere end at holde øje med bassinerne. Du bliver en vigtig del af gæsternes oplevelse i svømmehallen og kommer blandt andet til at arbejde med:
Dine kompetencer
• Er mødestabil og ansvarsbevidst
• Har et stort servicegen og godt humør
• Er imødekommende over for både børn og voksne
• Er fleksibel og kan arbejde på skiftende tidspunkter
• Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
• Kan bevare overblikket i pressede situationer
• Taler dansk.
Du behøver ikke være uddannet livredder på forhånd. Er du over 18 år, kan du bestå erhvervslivredderprøven inden for en måned - og du bliver selvfølgelig godt hjulpet på vej og lært op.
Se livredderprøven her: https://www.youtube.com/watch?v=BQQydi4hotU
Du får i East Kilbride Badet gode kolleger, et stærkt fællesskab, en arbejdsplads i udvikling og mulighed for at få indflydelse på nye aktiviteter.
Hvem er vi
Vi er en svømmehal i udvikling
Vi er blandt andet i gang med at skabe nye aktiviteter i East Kilbride Badet som saunagus og vanddisko for børn, og vi vil gerne kunne tilbyde forskellige tiltag og aktiviteter, så gode idéer og initiativer er velkomne. Vores faste brugergrupper er udover almindelige gæster, svømmeklubber, dykkerklub, fysioterapeuter, skoler og institutioner. Vi har mange besøgende årligt, hvilket giver et dynamisk og varieret arbejdsmiljø.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål, så kontakt chef for East Kilbride Badet Thomas Brose tlf.: 5154 6023
Arbejdssted: East Kilbride Badet, Ballerup Idrætsby 32, 2750 Ballerup
Arbejdstid: Fuldtid (med 111 timer på 3 uger)
Arbejdstider: Fast vagtskema med et rul af morgen-, dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver 3. uge.
Har du lyst til at blive en del af teamet? Så søg stillingen hos Ballerup Kommune.
Kender du en, der kunne være den perfekte livredder? Så del gerne opslaget
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2026 eller hurtigst muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 20. september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for teknisk service i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 27.605 kr. – 39.690 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.