Vil du være en del af en engageret personalegruppe, og drømmer du om at gøre en forskel for børn, så har du her en unik mulighed, for at få gode kollegaer i et mindre børnehus. Måske har du et ønske om at afprøve arbejdet med børn, inden en eventuel pædagoguddannelse.
Vores forældre oplever vores hus fagligt og imødekommende, og samarbejdet med vores forældre prioriteres højt. Vi ligger midt i en oase, nær mose, skov og store grønne arealer.
Dine vigtigste opgaver
Du skal bidrage til i et samarbejde med pædagogerne at tilrettelægge lege og aktiviteter som understøtter børneperspektivet.
Derudover skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børnene, med omsorg og nærvær.
Dine kompetencer
Du er en alsidig, aktiv og samarbejdsorienteret kollega med et godt overblik, der kan skabe en tryg og udviklende dagligdag for børnene.
Du synes det er sjovt at lege med børnene, og kan lide at være på gulvet i øjenhøjde, samtidig med at du er anerkendende og inkluderende. Du arbejder tæt sammen med pædagogerne om det pædagogiske indhold, og kan strukturere en dagligdag for børnene. Du må gerne have særlige præferencer for fx udeliv, motorik eller lignende.
Da vi bruger digitale medier i flere sammenhænge, er det et krav at du kan navigere og bruge disse forskellige platforme. Derudover skal du have en positiv tilgang og et godt humør i hverdagen.
Forældresamarbejde er en stor del af vores arbejde, hvorfor det forventes du har lyst og interesse i såvel børn som forældre.
Det får du hos os
Et børnehus i distrikt Skovlunde, med egen pædagogisk leder, som er optaget af faglig udvikling. Vi er optaget af at styrke vores evalueringskultur og vores legezoner. Derudover har vi fokus på traditioner, fordybelsestemaer og rutiner, som er med til at sikre arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
Vores børnehus bærer præg af, at børnene skal tilbydes forskellige og legemuligheder og aktiviteter. Vi arbejder konstant med at udvikle vores læringsmiljøer og tilpasse dem børnenes foranderlighed.
De 0-2 årige har fast base i en vuggestuepræget miljø. I børnehaveafdelingen fordeles børnene på to basisgrupper der er aldersopdelte. Vi arbejder altid mod at skabe de bedste rammer for børnene, hvilket betyder vi har en høj faglig kvalitet, som vi er stolte af.
Vi har en positiv og anerkendende omgangstone, et børnesyn hvor der er plads til og forståelse for børnenes forskelligheder. Derudover er vi en personalegruppe, med høj social kapital, lavt sygefravær og et godt og konstruktivt samarbejde.
Vi har mentor ordning til nye ansatte, og du vil derfor få din egen mentor i opstarten.
Hvem er vi
Vi er et mindre børnehus, normeret til 55 dejlige børn, fordelt med ca 18 i vuggestuen og 34 i børnehaven. Hertil er der tilknyttet 12 engagerede dygtige medarbejdere til at varetage omsorg, trivsel og udvikling af børnene.
Vi har god plads til fordybelse inde såvel som ude. Udelivet vægtes højt i dagligdagen, ligeså at der er tid til omsorg, nærvær, leg og daglige rutiner.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontaktepædagogisk leder Camilla Hasenberg på telefon 4477 1683.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Ansættelsesproces og løn
Ansættelse 1. september 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 25.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 9. juni 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.