Da vi udvider medarbejderstaben, søger vi en faglært kok til kantinen på Ballerup Rådhus.
Vi tilbyder et spændende fuldtidsjob med faglige udviklingsmuligheder i et godt arbejdsmiljø, hvor du i høj grad får medindflydelse på din hverdag.
Dine vigtigste opgaver
Frokosten er tag-selv-buffet hvor omdrejningspunktet er sæsonens friske grøntsager med varme retter og mættende salater og vores eget hjemmebagte brød. Hertil kommer varme retter, hvor der altid er mindst en vegetarisk ret, ligesom vi har kødløse dage.
Råvarerne er fortrinsvis økologiske, og vi lægger vægt på at minimere madspild. Samtidigt arbejder vi målrettet på at reducere vores CO₂-aftryk.
Dine kompetencer
Det får du hos os
En arbejdsplads på et levende rådhus i udvikling, hvor vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og et godt samarbejde.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger mellem kl. 05:45 og 13:45 mandag til fredag. Der kan forekomme enkelte aftenvagter i forbindelse med diverse arrangementer på rådhuset.
Rådhuset ligger tæt på S-tog og busser, og vi tilbyder gratis parkering til både cykel og bil.
Hvem er vi
Vi er et team på 11 medarbejdere, som hver dag leverer velsmagende, økologisk og bæredygtig mad til omkring 500 kolleger samt til møder og arrangementer.
Hos os møder du en positiv og respektfuld omgangstone, hvor samarbejde og trivsel prioriteres højt. Derudover bliver du en del af en arbejdsplads med et aktivt foreningsliv, herunder idrætsforening, personaleforening, feriefond og kunstforening.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte køkkenchef Ruben Munch på telefon 4477 2657 eller driftschef Niels Peter Jørgensen på telefon 4175 9900.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 38.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 8. september 2026
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for håndværkere i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 32.143 kr. – 36.000 kr. pr. måned (37 timer). Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.