Er du en engageret og selvstændig studerende med interesse for erhvervsudvikling og kommunikation? Har du lyst til at få praktisk erfaring i en politisk styret organisation og være med til at understøtte erhvervslivet i en af Danmarks førende erhvervskommuner? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Erhvervsafsnittet i Center for Politik og Organisation.
Ballerup Kommune er kendt for sit stærke og varierede erhvervsliv. Her ligger ca. 2.100 aktive virksomheder – fra små iværksættere til store internationale koncerner – og der er flere arbejdspladser end indbyggere. Særligt er vi hjemsted for virksomheder inden for IT/Tech, finans/FinTech og life science, hvilket gør erhvervslivet til en central del af kommunens identitet.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Kendskab til digitale platforme og eventplanlægning er en fordel, men ikke et krav.
Hvem er vi
Erhvervsafsnittet består af en erhvervsudviklingschef, to erhvervskonsulenter og en studentermedhjælper. Vi løser opgaverne i fællesskab og har en uformel tone. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kolleger på tværs af kommunen for at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet. Derudover bidrager vi til kommunens klimahandleplan og implementeringen af en ny erhvervspolitik, som sætter retningen for de kommende år.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte erhvervskonsulent Maria Katarina Nielsen på telefon 4175 0135 eller erhvervsudviklingschef Kristoffer Klebak på telefon 2024 0818.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2026 eller den 1. april 2026.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 16. og 17. februar 2026 og 2. samtaler den 23. februar 2026.
Stillingen er ca. 18 timer om ugen og er en stilling som studentermedhjælper.
Ansøgningsfrist: den 11. februar 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.