HRS-konsulent til Ballerup Kommune

Vil du være med til at gøre en forskel for både virksomheder og borgere i hovedstadsområdet? 

Hos Hovedstadens Rekrutteringsservice søger vi en engageret konsulent til vores sekretariat i Ballerup Kommune – en rolle, hvor du får mulighed for at arbejde tæt på beslutningerne og skabe løsninger, der styrker arbejdsmarkedet.

Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) er et tværkommunalt samarbejde, der understøtter virksomheder i Hovedstadsområdet med rekruttering og opkvalificering af arbejdskraft. 

HRS flyttede sit sekretariat til Ballerup Kommune den 1. august 2025, og vi søger en dedikeret konsulent, som sammen med de øvrige medarbejdere, skal være med til at drive indsatsen fremad. 

Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2025.

Dine vigtigste opgaver
Dine primære opgaver vil være:

  • Rådgivning af virksomheder: Du skal hjælpe virksomhederne med at identificere deres rekrutteringsbehov og tilbyde løsninger til at imødekomme dem, herunder både rekruttering og opkvalificering af medarbejdere. 
  • Kandidatmatchning: Du vil matche ledige kandidater med relevante jobåbninger og sikre, at både virksomheder og kandidater får den rette støtte i rekrutteringsprocessen. 
  • Rekrutteringsaktiviteter: Planlægge og gennemføre rekrutteringsaktiviteter som fx jobmesser, virksomhedsbesøg og netværksevents. 
  • Opkvalificeringskurser: Planlægge og gennemføre opkvalificeringskurser i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. 
  • Tværkommunalt samarbejde: Arbejde tæt sammen med kolleger i HRS-kommunerne og andre relevante aktører for at sikre et sammenhængende og effektivt samarbejde. 
  • Opfølgning og rapportering: Holde løbende opfølgning på de initiativer, du er involveret i, og rapportere om resultater og fremdrift. 

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra rekrutteringsbranchen, beskæftigelsesområdet eller lignende områder, hvor du har arbejdet med at matche kandidater til job og hjælpe virksomheder med at finde den rette arbejdskraft.
  • Har stærke kommunikationsfærdigheder, både skriftligt og mundtligt, og evnen til at opbygge relationer på tværs af organisationer og aktører. 
  • Trives med selvstændigt arbejde og kan tage ansvar for dine opgaver og projekter. 
  • Kan samarbejde effektivt med både interne og eksterne samarbejdspartnere. 
  • Er erfaren med at dokumentere arbejdet og følge op på initiativer for at sikre succesfuld implementering.

Det får du hos os

  • En organisation med fokus på faglighed og udvikling
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Mulighed for indflydelse og udvikling af et nystartet team
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Hvem er vi
Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) er et tværkommunalt samarbejde, der understøtter virksomheder i Hovedstadsområdet med rekruttering og opkvalificering af arbejdskraft. 

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Stine Hollendsted på sho1@balk.dk eller tlf. 21437798

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato 1. november 2025, opstart 3. november 2025.

1. samtalerunde forventes afholdt i uge 38, hvorefter vi vil indkalde til 2. samtalerunde. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: den 1. september 2025

 Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2025
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Administration & Sagsbehandling
Stillingstype: Fastansættelse
Særlige krav: Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Stine Margrethe Hollendsted
Telefonnummer: 2143 7798
Lokation: Hold-An Vej, 7, 2750, Ballerup, Denmark
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478