Drømmer du om at være leder af en vuggestue afdeling i et unikt Børnehus med høj pædagogisk kvalitet i et nærmiljø med natur og kulturelle muligheder. Så har vi en spændende stilling i et Børnehus med en høj pædagogandel – to pædagoger i hvert team. I hverdagen er der fokus på nærvær, relationer og fordybelse samt god stemning, hvor børn og medarbejdere trives.
I Lundegården kan du sammen med en lederkollega udøve faglig, nærværende og anerkende ledelse tæt på medarbejdergruppen. Ballerup kommune prioriterer børneområdet og at pædagogerne har tid til forberedelse. Du står ikke alene med ledelsesopgaven, men kan få sparring og understøttelse i dit ledelsesteam og distriktslederen.
Dine vigtigste opgaver:
Dine kompetencer:
Det får du hos os
En aktiv og engageret personalegruppe, der er optaget af at udvikle kvaliteten i børnehusets pædagogik. Vi har fokus på relationer, samspil og fællesskaber. Der arbejdes med et overordnet årstema, så det er muligt at fordybe sig i aktiviteter og lege. Børnehuset har mange værdifulde traditioner for børn og forældre.
I Lundegården får du et velfungerende forældresamarbejde med en aktiv, engageret og tilfreds forældregruppe, som vi værner om.
Du får en tæt lederkollega og bliver en del af et velfungerende ledelsesteam i Skovvejens distrikt. Du får mulighed for sparring og en hjælpende hånd. Vi deler viden, erfaring og har fokus på fælles faglig kompetenceudvikling.
Du bliver en del af et distrikt, der vægter det tværfaglige samarbejde med PPR og skolen højt.
Hos os får du den bedst mulige start til ledelsesopgaven. I distriktet er tilknyttet administrative medarbejdere. Du får en sparringspartner i distriktet, som hjælper dig godt i gang med de nye opgaver. Derudover løbende samtaler med distriktslederen, så du kommer godt fra start med introkurser og får den sparring og opbakning, som du har brug for.
Hvem er vi: Om Børnehuset Lundegården:
Børnehuset har en aftalt kapacitet indskrevet 42 vuggestue fordelt på fire stuer og 72 børnehavebørn, som er fordelt i to huse, der ligger side om side.
Vi er et velfungerende børnehus, som har en unik beliggenhed tæt på skoven og mange naturoplevelser. Børnehuset har en alsidig profil, hvor bevægelse, sang og musik, samt natur og kreativitet kommer til udtryk. Børnehuset har mange spændende læringsrum, der understøtter den alsidige profil med mange udfoldelsesmuligheder. Legepladsen er indrettet med spændende kreative lege- og læringsmiljøer. Personalet er bredt sammensat i køn og alder.
Distrikt Skovvejen er beliggende i et dejligt naturområde tæt på skoven og rideskolen. Samt også Ballerup centrum med et dejligt bibliotek.
Vi har netværk for natur, kultur, sprog og praktikvejledning og en årlig fælles kompetenceudviklingsdag. I vores distrikt er der lange traditioner for at arbejde på tværs om større aktiviteter som f.eks. Det skolestartende barn, Sambaoptog, Kartoffelløb, Middelalderprojekt med mere.
Vil du vide mere:
Er du nysgerrig på stillingen – vil vi gerne møde dig til en uformel snak også uden for åbningstiden. Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Pædagogiske leder Maria Prüsse 44 77 16 42 eller Distriktsleder Susanne Froberg 20 15 09 96
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Lundegården | Dagtilbud i Ballerup Kommune
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Du kan læse mere om dagtilbud 0-5 år her.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er hurtigst muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunktet fuldtid og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 25. november 2026.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for pædagogisk uddannet ledere i kommunerne.
Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønintervallet for stillingen som pædagogisk leder er 41.891 kr. – 49.951 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).
Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.