Så er det måske dig, der er vores nye kollega. Da vi har fået flere midler I vores budget, udvider vi i vores familiebehandlerteam.
Dine vigtigste opgaver
Familiebehandlernes arbejdsfelt består af familieorienteret rådgivning, støtte og behandling i forhold til udsatte børn og unge. Vi arbejder med familier, der er udfordrede på flere livsområder, og indsatsen foregår både i Familiehuset og i familiernes eget hjem.
Vi yder Familiebehandling jf. barnets lov §29, 30 & 31, 30 & 32, herunder flere gruppeforløb såsom gravid/spædgrupper, Cool Kids og Chilled, socialgruppe, psykoedukationsgrupper ift. diagnoser, søskendegrupper, flerfamilieterapi m.v.
Aktuelt søger vi en kollega til vores spædgrupper. Spædgrupperne tilbyder forløb til sårbare familier, hvor der fokuseres på familiedannelse og tidlig relationsdannelse. Mødre og børn mødes i Familiehuset 2 gange ugentligt, hvor der arbejdes med den tidlige relationsdannelse, samt moderskabet. Derudover aflægges hjemmebesøg, hvor far også inddrages. I forbindelse med fars barsel, tilbyder vi et fædregruppeforløb.
Vi indgik i slutningen af 2024 et 4-årigt samarbejde med Social og Boligstyrelsen med fokus på tidlig indsats til alle spædbørnsfamilier ud fra et ”åben dør princip”. Det forventes derfor i den forbindelse, at den nye medarbejder afholder åben anonym rådgivning, samt indgår i individuel metodebaseret forebyggelse og behandling af efterfødselsreaktioner.
Man kan ligeledes forvente at skulle tage nogle få forløb i det resterende familiehus, som vil være almene §30 og §32 familiebehandlingsopgaver.
Dine kompetencer
Vi søger en kollega, gerne psykolog, eller anden faglighed med relevant terapeutisk efteruddannelse:
Det får du hos os
Vores medarbejdergruppe består af særdeles kompetente, mildt specialiserede familiebehandlere, som er tværfagligt sammensat af pædagoger, psykologer og socialrådgivere. Der er adgang til intern og ekstern supervision, kollegial sparring m.v.
I Familiehuset prioriterer vi høj faglighed, udvikling og engagement. Vi vægter en rar kollegial stemning og gør os umage med at have en faglig, uhøjtidelig og social samarbejdskultur. Vores teoretiske og metodiske tilgange tager blandt andet afsæt i narrative, systemiske, løsningsfokuserede, kognitive, mentaliseringsbaserede, compassionfokuserede og neuroaffektive forståelser og metoder.
Hvem er vi
Familiehuset er en del af det særlige børneområde i chefområdet C-BUR, som rummer Børne- og ungeafsnittet, PPR, Sundhedsplejen og en række andre fagligheder. I Ballerup arbejder vi med et fokus på opgaven, tværfaglighed og hurtig handling. Det betyder, at du er tidligt med i forløbet med barnet/den unge og familien. Du er med til at forme opgaven sammen med familien, samt det faglige og private netværk. I takt med barnets lov er vi i færd med at gentænke vores indsatser, så de matcher de krav, barnets lov indeholder.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Henriette Vigh, faglig koordinator på telefon 44 77 21 90.Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt, men gerne senest den 1. oktober 2025.
Vi afholder samtaler den 26. august. 2025.
Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er fast stilling.
Ansøgningsfrist: 21. august. 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.