Børnehuset Lundegådens børnehave søger sød og omhyggelig køkkenmedarbejder 25,5 timer om ugen med mulighed for i perioder at supplere med timer i børnegruppen. Arbejdstiden er typisk 8:00-ca.13.00. Stillingen er til besættelse snarest, da vores køkkendame igennem 5 år har søgt nye udfordringer.
Dine vigtigste opgaver
Køkkenmedarbejderens opgave er at tilberede frokostmåltidet til ca. 75 børn. Maden leveres delvist tilberedt fra vores leverandør.
De primære opgaver er at bestille og modtage varer, ordne frugt og grønt, opvarme lune retter samt anrette måltiderne til børnehavebørnene. Desuden vil det være køkkenmedarbejderens opgave at stå for rengøring af køkkenskabe samt oprydning og opvask af service efter frokostmåltidet.
Dine kompetencer
Du er positiv og imødekommende og evner at indgå i mange relationer med forældre, børn og personale. Vores køkken ligger åbent og i centrum af børnehaven, derfor vil den rette ansøgers samarbejdsevner være af afgørende betydning.
Vores forventninger til ansøger er:
Det får du hos os
I Børnehuset Lundegården arbejder vi bevidst på at være et godt sted for både børn, ansatte og forældre. Vi er et børnehus med faglige ambitioner og øje for konstant at forfine egen praksis. Vi arbejder med refleksioner i og over det pædagogiske arbejde og er optaget af at være en spændende og fagligt udfordrende arbejdsplads med vægt på at udvikle kvaliteten i børnehusets pædagogik.
Børnehuset Lundegården har desuden:
Miljøet i børnehuset er præget af et højt fagligt engagement, oprigtig nysgerrighed på børnenes udvikling og verden, et tæt forældresamarbejde samt en god, afslappet og respektfuld omgangstone. Ledelsen er tæt på dagligdagens pædagogik og indgår som sparringspartnere i hverdagen. Vi har en stabil medarbejdergruppe og et generelt lavt sygefravær.
Hvem er vi
Distrikt Skovvejen er beliggende i et dejligt naturområde tæt på skoven. I distriktet er der fire børnehuse, hvoraf Lundegården er det ene. De øvrige hedder Børnehuset Ved Skoven, Børnehuset Nord- & Sydpolen og Isbjerget samt Børnehuset Valhalla. Der er i alt ca. 100 medarbejdere og 400 børn. Hvert børnehus har to pædagogiske ledere tæt på kerneopgaven. Derudover er der en Distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at lede distriktet.
Læs mere om Børnehuset Lundegården her.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Maria Prüsse, Pædagogisk leder på telefon 4477 1642.
Kontakt os endelig - vi giver meget gerne en rundvisning og svarer på spørgsmål.
Børnehuset Lundegården er beliggende i Hestens Kvarter 26-27, 2750 Ballerup.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er snarest muligt– vi er dog fleksible, så lad os snakke om det.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Ansøgningsfrist: den 20. oktober 2026.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for Ikke faglærte ansatte på køkkenområdet i kommunerne.
Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønintervallet for stillingen er 27.487,62 kr. – 34.741,79 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).
Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter børne- og straffeattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.