Er du vores kommende naturfaglige profil i udskolingen

Skovlunde Skole vokser, og vi søger derfor en naturfaglig profil med linjefag i fysik/kemi og matematik til vores udskoling på afd. Lundebjerg. 

Brænder du for at lave inspirerende undervisning og har du fokus på at lave varieret og spændende undervisning i folkeskolen? Er du gennemsyret af et børnesyn, hvor meningsfulde læringsfællesskaber, nysgerrighed og autensitet er vigtige pejlemærker i din undervisning?  Så er det netop dig vi har brug for på Skovlunde Skole, afdeling Lundebjerg.

Kunne du tænke dig at blive en del af et godt og imødekommende lærerkollegie, så har du muligheden her. Vi søger en naturfaglig profil til vores udskoling pr. 1. august 2026. 

Du bliver en del af et 7. klasseteam, som er kendetegnet ved at have et stærkt arbejdsfællesskab og et tæt og godt samarbejde. Du skal være matematiklærer i en 7.klasse og dele en klasselærerfunktion med en kollega. Du vil desuden indgå i et naturfagligt team med to ildsjæle, som brænder for den naturfaglige del af fagrækken.

Dine vigtigste opgaver:

  • Matematik- og klasselærer på 7. årgang
  • Naturfaglige opgaver (bio, fysik/kemi/geo) i udskolingen
  • Trivsel og læring for vores ældste elever i samarbejde med din teammakker og årgangen
  • Hvis du kan undervise i DSA (Dansk som andetsprog) eller basisuv. er det ekstra godt
  • Og så er vi interesseret i at høre mere om, hvad ud ellers brænder for at undervise i.

Dine kompetencer:

  • Team-player og vil indgå aktivt i det kollegiale samarbejde
  • Høj faglighed, som du både nytænker og deler med dine kolleger
  • Drøngod til at lave spændende aktiviteter både inde og ude, der udfordrer og udvikler børnene fysisk, mentalt og socialt
  • Blik for deltagelsesmuligheder for alle børn
  • It-faglige kompetencer og kan se fordelene ved at bruge teknologi i dine aktiviteter
  • Engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning og læring
  • Kan arbejde med handleplaner
  • Imødekommende og anerkendende i din tilgang til elever og forældre
  • Humor og smittende godt humør
  • Du er uddannet lærer. 

Det får du hos os 

  • Struktureret samarbejdstid med faste ugentlige årgangsmøder og fælles forberedelse
  • Kompetente og engagerede kolleger
  • Dygtige, lærevillige og nysgerrige elever
  • En spændende arbejdsplads, som vi udvikler sammen
  • Et velfungerende og sundt arbejdsmiljø
  • En dedikeret ledelse.

Skolen ligger i skønne grønne omgivelser, tæt på S-togstation og gode transportveje. 

Hvem er vi
Skovlunde Skole bygger på tolerance, trivsel og fællesskab. Både fagligt og menneskeligt har vi høje ambitioner og vi har fokus på, at alle tager ansvar for den skole, vi er sammen om.

Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.

Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektorienteret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer. 

Vores PILOT-torsdage giver dig som lærer mulighed for at udvikle og afprøve kræfter med at få faglige, praktiske og sociale kompetencer til at gå hånd i hånd, der spreder sig som ringe i vandet til de øvrige dage. 

Hos os må man gerne stikke ud, rage op og tænke stort. Vi går langt for at støtte elever og medarbejdere i at udfolde deres potentiale og forfølge deres drømme.

En god lokalaftale
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for udskolingen Janus Lindknud Jensen på telefon 21357015. Her kan du også lave en aftale for et evt. besøg. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Se mere på www.Skovlundeskole.dk eller på vores instagram Skovlunde Skole

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. august 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28 og 29. april 2026.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 21. april 2026. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2026
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Børn & Unge, Undervisning
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Lærere m.fl. i folkesk. og spec.undervisning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Janus Lindknud Jensen
Telefonnummer: 2135 7015
Lokation: Lundebjerg, 72, 2740, Skovlunde
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478