Vil du være med til at udvikle og skabe trivsel for vores skønne børn både i undervisningen og fritidsdelen, hvor du er med til at give dem fantastiske dage med humor, glæde og masser af aktiviteter? Så er det dig, vi står og mangler. Vi har på Måløvhøj skole – Afdeling Østerhøj fokus på barnets hele dag i en tryg sammenhæng mellem skolen og BFO’en
Vi søger fra 1. april en fastansat pædagog på 37 timer, der vil blive tilknyttet den nye børnehaveklassen med opstart i det kommende skoleår. Vi prioriterer en tryg og grundig opstart, derfor vil du allerede fra april måned være med til at planlægge modtagelsen af de nye børnehaveklassebørn sammen med dine pædagogiske kollegaer. I maj og juni måned får du mulighed for at lære børnehaveklassebørnene og deres forældre rigtig godt at kende, når de starter op som maj-børn på BFO Højen.
Dine vigtigste opgaver
Som pædagog på Måløvhøj skole – afdeling Østerhøj, er du en del af undervisningen i klassen om formiddagen og en del af fritidslivet i BFOén om eftermiddagen. Vi ser meget gerne, du har nogle særlige interesser, du vil kunne byde ind med i BFO delen på Højen.
Du er primær pædagog for en skoleklasse, hvor du i skoletiden, i samarbejde med lærerteamet, varetager den socialt-faglige del af undervisningen
Dine opgaver vil være at arbejde med børnenes læring og trivsel i hele deres samlede skoledag, og således bringe dine pædagogfaglige kvalifikationer i spil både i BFO- og undervisningstid og skabe sammenhæng i børnenes læring og trivsel i de to arenaer.
Dine kompetencer
Det får du hos os
Du bliver en del af en personalegruppe som tæller tre afdelinger med pt. 38 ansatte.
Du bliver en del af en arbejdsplads hvor vi:
Vi er en BFO, der arbejder målrettet med trivsel, samarbejde og tillid – dette giver udslag i den høje grad af social kapital, vi har i vores BFO.
BFOén ligger desuden i gåafstand fra Måløv station.
Hvem er vi
BFO Måløvhøj er en del af distriktsskolen Måløvhøj skole, som er placeret på to matrikler: Måløv matrikel og Østerhøj matrikel. Den samlede BFO består af i alt tre afdelinger, heraf to på Måløv matriklen og en på Østerhøj matriklen.
På afd. Fredegården på Måløv matrikel, går der aktuelt 114 børn fra 0.-3. årgang og der er tilknyttet 11 medarbejdere.
På afd. Kilden på Måløv matrikel, går der aktuelt 114 børn fra 0.-3. årgang og der er tilknyttet 11 medarbejdere.
På afd. Højen på Østerhøj matrikel, går der aktuelt 184 børn fra 0.-3. årgang og der er tilknyttet 16 medarbejdere.
Vi har ugentlige personalemøder om formiddagen og ugentlige årgangsmøder med lærere og pædagoger fra årgangen. Vi sikrer, at der er forberedelse, herunder både BFO-forberedelse, skoleforberedelse og individuel forberedelse.
Arbejdstiden vil ligge i hverdagene mellem 6.35-17.00. Du vil ugentligt have en morgenåbner og en eftermiddagslukker på BFO’en.
Der vil i løbet af året være tre skole-aftenmøder med lærerne og to BFO aftenmøder i maj/juni måned.
Vil du vide mere
For at høre nærmere om stillingen kan du kontakte Maiken Pedersen, Pædagogisk leder på BFO afd. Højen, på telefon 21599318 eller mail map4@balk.dk.
På skolens hjemmeside maaloevhoejskole.dk vil du kunne læse mere om hvad skolen står for, samt om vores beliggenhed.
Du kan læse mere om Ballerup kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er den 1. april 2026.
Vi afholder samtalerne i uge 9.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 20. februar 2026
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi ser også meget gerne at nyuddannede pædagoger sender en ansøgning.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.